Den 74-årige ikoniske rockveteran Niel Young vil ganske simpelt ikke have at den jævnaldrende Donald Trump spiller hans musik.
Neil Young har således netop sagsøgt den 74-årige amerikanske præsident for ulovligt, at have gjort brug af to af hans sange i politisk øjemed.
Det drejer sig om numrene "Devil's Sidewalk" og "Rocking in the Free World".
Numrene er blevet brugt flere gange, men senest ved et møde i byen Tulsa i Oklahoma i slutningen af juli, skriver blandt andet The Guardian.
”Denne klage forsøger ikke at være respektløs over for den frie amerikaner, som kan stemme på den kandidat, de vil. Men sagsøgeren kan med sin gode ret ikke tillade, at musikken bliver brugt som 'temamelodier' i en splittende, uamerikansk kampagne, der bygger på ignorance og had", fremgår det af klagen.
Klagen er indgivet til retten i New York og ifølge The Guardian forventer Neil Youngs advokater en erstatning svarende til det maksimale beløb for overtrædelse af ophavsretten.
Det vil sige at beløb mellem 750 og 150.000 dollars.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Klager uden held
Neil Young er ikke ene om, at lægge afstand til Donald. Således har den britiske rockgruppe The Rolling Stones ligeledes truet Donald Trump med et sagsanlæg, hvis han fortsætter med at bruge rockgruppens musik i sine politiske fremstød.
Donald Trump anvendte nemlig også et Stones-nummer under vælgermødet i Tulsa. Her blev der ifølge Ritzau afspillet "You Can't Always Get What You Want".
Både Neil Young og The Rolling Stones har i flere år klaget over, at Donald Trump har anvendt deres musik i politisk øjemed - men uden held.
Bandet, inklusive frontfiguren Mick Jagger og guitaristen Keith Richards, har sammen med amerikanske BMI, som varetager musikere og andre kunstneres rettigheder, fundet en metode, hvorpå de kan sagsøge Donald Trump for brud på musikrettigheder.
- Det kan være sidste gang, at Trump anvender nogen som helst sange af Jagger/Richards under sine valgkampagner. Hvis Donald Trump fortsætter, vil han blive sagsøgt, har gruppen udtalt til det amerikanske magasin Rolling Stone.
Adskillige andre musikere, deriblandt den afdøde Tom Petty og sangerinden Lorde, har kritiseret Donald Trump for at bruge deres musik og forsøgt at få ham til at stoppe med det.
Men også her uden held.
The Rolling Stones har forgæves forsøgt at stoppe Donald Trump i at bruge deres musik. (Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix/arkiv)