Den såkaldte dværgplanet Ceres i Solsystemets asteroidebælte mellem planeterne Mars og Jupiter er en oceanverden med reservoirer af havvand under overfladen.
Det viser resultaterne af en større efterforskningsmission, skriver The Guardian.
Det er rumfartøjet Nasa Dawn, som det er lykkedes at tage billeder i høj opløsning af Ceres' overflade.
Nu har et team af videnskabsfolk fra USA og Europa analyseret billederne, som er optaget omkring 35 kilometer fra asteroiden.
Videnskabsfolkene fokuserede på det 20 millioner år gamle Occator-krater og konkluderer, at der er et "omfattende reservoir" af saltvand under dens overflade.
Konklusionen blev taget ved hjælp af infrarøde billeder, som viser et materiale der er almindeligt i havis, men som hidtil aldrig var blevet observeret andre steder end på Jorden.
- Vi kan nu sige, at Ceres er en slags havverden, ligesom nogle af Saturns og Jupiters måner, siger den italienske forsker Maria Cristina De Sanctis til nyhedsbureauet AFP.
Ceres blev opdaget af den italienske præst og astronom Giuseppe Piazzi i 1801.
Occator-krater på dværgplaneten Ceres. (Foto: Nasa/Reuters/Ritzau Scanpix)
Ceres blev opdaget af den italienske præst og astronom Giuseppe Piazzi i 1801. (Foto: Nasa/Reuters/Ritzau Scanpix)
Her ses blandt andet Ceres i forhold til Jorden. (Foto: AFP/Ritzau Scanpix)