For anden gang i år får Hotel Norden i Haderslev et ordentlig rap over fingrene af Fødevarestyrelsens kontrollanter.
Hotellet, som ligger centralt i byen, får således for anden gang i år en sur smiley. Oven i kommer en bøde på 15.000 kroner, skriver JydskeVestskysten.
Bøden gives fordi der den var gal med rengøringen, da Fødevarestyrelsens kontrollanter var på besøg den 11. november.
Af kontrolrapporten fremgår det blandt andet, at en rullevogn i kølerummet fremstod fedtet og med formodet skimmel på kant. Netop formuleringen "formodet skimmel" dukker op flere gang i rapporten. Blandt andet på hylder i kølerummet.
Hotellet oplyser til JydskeVestkysten, at der vil blive bestilt nye reoler til kølerummet.
I juni var det også skidt for hotellets smileyer. Her blev der givet en bøde på 10.000 kroner for utilstrækkelig nedkøling af letfordærvelige fødevarer.
Det kostede hotellet dets elitesmiley, som blev skiftet ud med en sur en af slagsen.
Allerede i maj havde kontrollanterne ifølge avisen uddelt en henstilling, da sovs i en stor beholder blev opbevaret ved 13 grader. I juni drejede det sig om 15 liter høns i asparges, som også havde overnattet ved for høj varme i kølerummet.