Det trækker tænder ud, når tre ud af et team på otte ansatte bliver langtidssygemeldte.
Især når alle tre sygemeldinger sker inden for ganske kort tid.
Den bitre erfaring har sagsbehandlerne på Ydelseskontoret i Kalundborg Kommune gjort sig.
Sygemeldingerne kom efter et stigende arbejdspres affødt af kontanthjælpsreformen, der blev vedtaget i foråret. Og presset har også påvirket de øvrige ansatte.
- Det lyder forfærdeligt at sige, men man bliver nærmest immun over for gråd. Jeg er næsten ved at kaste op over, at mine kolleger hele tiden er på grådens rand. Man tør næsten ikke længere spørge ind til dem, fordi man er bange for, at de bryder sammen, og man selv følger med, siger Eva Nissen Quist, der arbejder på Ydelseskontoret i Kalundborg til HK Kommunalbladet.
Hun er ikke den eneste sagsbehandler, der i løbet af året har følt sig presset af stramningerne på kontanthjælpsområdet.
Som Avisen.dk skriver i dag, angiver næsten tre ud af fire adspurgte i en rundspørge blandt 160 medlemmer af fagforeningen HK Kommunal, at kontanthjælpsstramningerne påvirker deres arbejdsliv.
Kun set begyndelsen
Selvom Eva Nissen Quist og hendes kollega Sabina Rasmussen har arbejdet som ydelsessagsbehandlere i kommunen i henholdsvis 31 og 10 år, har de aldrig før oplevet et lignende pres, fortæller de.
- Da stramningerne blev vedtaget, kiggede vi frem mod 1/7 og tænkte: Puuh ha, nu er det overstået, nu har vi sendt alt ud, og der er styr på det. Men det gik ret hurtigt op for os, at det ikke var overstået – det var fremtiden, der kun lige var begyndt, fortæller Sabina Rasmussen til HK Kommunalbladet.
Problemet er, at alting tager meget længere tid, mens lovgivningen er ekstrem kompleks, forklarer Eva Nissen Quist til fagbladet og uddyber:
- Vi bruger næsten dobbelt så lang tid på hver enkelt borger, og sagsbehandlingstiden stiger. Det er det svært at hyre en vikar ind, fordi der er så meget, der skal læses op på og efterfølgende tolkes og vurderes.
Sabina Rasmussen (tv.) og Eva Nissen Quist (th.) har haft nok at se til det sidste havle år, forklarer de. Foto: HK Kommunalbladet
I Kalundborg Kommune har man forsøgt at afhjælpe en del af presset ved at hyre en ekstern konsulent til at hjælpe med at strukturere arbejdet.
Der er også blevet tilkøbt et timeregelsmodul, der administrerer 225-timersreglen. Alligevel skal en stor del af sagerne laves manuelt, fordi systemet endnu ikke virker optimalt, forklarer Eva Nissen Quist.
"Fucking luder"
Udover de nye regler og arbejdsgange er presset på sagsbehandlerne også vokset, fordi de på ugentlig basis kaldes alverdens skældsord.
Vrede borgere kalder dem blandt andet for "kælling" og "fucking luder", fortæller de to sagsbehandlere.
- Vi har virkelig været skideballernes holdeplads, og det er helt sikkert blevet værre. Man kan godt mærke, at lunten er kort. Og det er ikke for at undskylde nogen, men man ved jo også, at tonelejet kan være anderledes, når man er presset, siger Eva Nissen Quist til fagbladet.
Og det er ikke kun i Kalundborg, at bølgerne har gået højt i løbet af efteråret. Over to ud af fem af de adspurgte i HK Kommunals rundspørge har været udsalt for trusler. Og næsten 11 procent har fået trusler om vold.
Støtte kan gøre en forskel
For sagsbehandlerne er der god grund til at være opmærksom på, om arbejdspresset øges.
Søvnbesvær, uro, nedtrykthed og ængstelighed er nemlig nogle af de svære symptomer, der kan ramme, hvis de igennem længere tid føler sig presset i deres arbejde. Det forklarer cand.psych. og ph.d. Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning til Avisen.dk.
I værste tilfælde kan det føre til sygemelding, påpeger han. Men det kan undgås, hvis kollegaerne støtter hinanden, eller hvis ledelsen er proaktiv i forhold til at mindske risikoen for at medarbejderne bliver for belastet, forklarer han.
- Ledelsen kan eksempelvis lave konkrete politikker og procedurer, hvis en sagsbehandler har været udsat for trusler eller tilbyde fast supervision i forhold til, hvordan man skal forholde sig til de her borgere, siger Lars Peter Andersen.
Det er især vigtigt, at de berørte medarbejdere ikke får følelsen af at stå alene med problemet, men er bevidste om, at der er er et problem, som skal løses i fællesskab på arbejdspladsen, påpeger han.
Teamleder rejste
I Kalundborg har hjælpen ikke altid været lige ved hånden.
- Vores teamleder rejste for cirka halvandet år siden, og siden har vi ikke haft den faglige sparring, vi har haft brug for. Vi har været så udbrændte, at det har været svært selv at prioritere, hvilke opgaver vi skulle få brugt med, og hvilke vi måtte lade sejle, siger Eva Nissen Quist til HK Kommunalbladet.
Men nye tiltag er på vej i Kalundborg.
Borgerservice, som ydelseskontoret hører under, flytter i starten af 2017 sammen med Jobcentret. Håbet er, at det skaber mere faglig sparring, når sagsbehandlerne i Borgerservice kommer tættere på kollegerne i Jobcentret.