Klokken 1.14 i nat dansk tid bliver der skrevet historie i rummet.
Missionen Double Asteroid Redirection Test (DART) tester for første gang nogensinde teknologi, som er dedikeret til at beskytte os mod asteroider eller kometer, der har kurs mod Jorden. Det skriver Videnskab.dk.
Det sker ved at smadre et rumfartøj ned i en mindre asteroide – som ikke udgør nogen trussel for Jorden – og derved ændre asteroidens bane.
- Missionen er absolut nødvendig, for spørgsmålet er ikke, om Jorden vil blive ramt af et større objekt fra rummet - spørgsmålet er hvornår. Derfor er vi nødt til aktivt at tænke over, hvordan vi kan forsvare os mod den slags objekter for at beskytte vores civilisation, siger Michael Linden-Vørnle, som selv forsker i trusler fra rummet ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.
DART-missionen blev opsendt i november 2021 og er siden fløjet ud mod sit endelige mål: asteroiden Dimorphos.
Asteroiden er på sit bredeste sted kun 163 meter, og den kredser om en større asteroide kaldet Didymos. Planen er, at rumfartøjet klokken 1.14 i nat skal foretage en frontal kollision med Dimorphos.
- Missionen går ud på at demonstrere et koncept, som i virkeligheden ikke er særlig revolutionerende; nemlig at hvis man støder ting sammen, kan man ændre deres bevægelse, konstaterer astrofysiker Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.
Selve sammenstødet vil blive fanget af kameraer ombord på en mini-satellit, som flyver sammen med DART-fartøjet. Herefter vil mini-satellitten suse videre, for den simple satellit kan ikke styres og vil forsvinde ud i rummet.
Billedet viser størrelsesforskellen på rumsonden og asteroiden Dimorphos, som den skal kollidere med. Dimorphos er en måne til den anden asteroide på billedet, Didymos. NASA, John Hopkins Applied Physics Laboratory
Dermed bliver det teleskoper fra Jorden, som skal studere og måle, hvordan sammenstødet har påvirket Dimorphos hastighed og bane omkring sin storebror Didymos.
Dimorphos befinder sig ifølge Michael Linden-Vørnle "forholdsvist tæt på Jorden" med en afstand på 11 millioner kilometer fra vores planet på tidspunktet for sammenstødet.
- Men det er en tilpas god afstand til, at vi kan være sikre på, at der ikke går noget galt, så asteroiden pludselig bliver en trussel mod Jorden, påpeger han.
DART-missionen hører under et NASA-program kaldet Planetary Defense, hvis opgave det er at beskytte Jorden mod at blive ramt af asteroider og kometer fra rummet.
Baggrunden for missionen er, at det ikke kun er i science fiction-film, at Jorden kan blive truet af objekter fra rummet.
Kratere på Jorden og andre planeter i vores solsystem vidner om, at asteroider og kometer en gang imellem kan ramle ned og potentielt forvolde stor skade.
- For 66 millioner år siden ramte en stor asteroide Jorden, hvilket betød, at en stor del af alle arter på vores planet uddøde - blandt andet de store dinosaurer. Dengang havde de ikke et rumprogram, så de havde ikke mulighed for at beskytte sig - det har vi i dag, siger Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.
- Så det er uansvarligt ikke at forberede sig på at skulle håndtere trusler fra rummet, slår astrofysikeren fast.
Han påpeger, at man normalt regner med, at et objekt af samme kaliber som det altødelæggende asteroidenedslag for 66 millioner år siden, i gennemsnit vil ramme Jorden for hver 100 millioner år.
Der kan altså potentielt gå mange millioner år, før Jorden igen bliver truet af en stor asteroide. Men selv et mindre objekt fra rummet kan imidlertid også gøre stor skade, påpeger Michael Linden-Vørnle.
Når nattens kollision med asteroiden Dimorphos er overstået, vil næste skridt - som tidligere nævnt - være at observere asteroiden med teleskoper fra Jorden.
Alene ved at observere små ændringer i lyset fra de to asteroider vil forskerne kunne foretage beregninger af, hvordan Dimorphos bane omkring storebroderen Didymos er blevet ændret.
På en senere europæisk mission, kaldet Hera, planlægger man også at flyve ud til de to asteroider og studere resultatet af sammenstødet nærmere.
- Planen er, at man om nogle år vil opsende missionen Hera, som i detaljer skal studere asteroiden, nedslagskrateret og effekten af kollisionen, siger Michael Linden-Vørnle.