Som enhver mor til en baby – eller tvillingbabyer – kan bekræfte, så er det noget af et fuldtidsjob.
Så prøv at forestille dig at have 21 babyer at passe, så kan man tale om at have hænderne fulde. Men det er netop, hvad Kristina Ozturk har. Og hun er kun 24 år gammel!
Masser af babyer, masser af små barne- og klapvogne. Instagram
Christina er fra Batumi i Georgien, og hun og hendes 57-årige mand og mangemillionær Galip, har brugt 1.5 mio. kroner de seneste år til rugemødre, så de kunne få sig en kæmpe børneflok.
Kristina er dog ikke helt alene om tjansen som mor. Selv om hun via sin populære blog på Instagram, Batumi Mama, gør en del for at forklare, at hun arbejder igennem hver dag, så skriver hun også, at hun faktisk bruger 600.000 på barnepiger om året. Ellers ville det næsten også blive for uoverskueligt.
Udover et hav af babyer, så bor Kristinas datter på seks år fra et tidligere forhold også derhjemme samt et af Galips ni andre børn, det vil sige, at der er i alt 23 børn. Heldigvis er huset enormt , og pengene åbenbart ikke små i husholdningen, så det går faktisk godt derhjemme.
Farmand tager også del i børnenes dagligdag – dog mest i weekenderne. Foto: Instagram
– Man keder sig aldrig i hverdagen, siger Kristina, som har 160.000 følgere på sin Instagram. Her løfter hun også sløret for, hvordan en hverdag ser ud. I hverdagene spiser hele familien ikke sammen, da Galip først kommer sent hjem. Men i weekenderne nyder de alle måltider sammen.
Deres 16 barnepiger arbejder i skiftehold og bor alle i huset med soveværelser tæt på børnenes. De har også hver deres egne små tekøkkener i forbindelse med deres værelser, så de kan lave mad til børnene indimellem.
Barnepigerne med deres guldklumper. Foto: Instagram
Barnepigerne skifter hele tiden mellem børnene, så de ikke bliver for følelsesmæssigt involveret i dem.
Sådan ser familien og forbruget ud
* Børn: 23
* 1.5 mio. kroner brugt på rugemødre
* 16 fuldtids barnepiger
* 600.000 kr. i løn til disse
* 35.000 kroner om ugen til tøj, mad, legetøj, transport etc. til børnene
* 20 store pakker bleer om ugen
* Et treetages kæmpe hus til forældre, børn og barnepiger
* Babyerne er Mastafa på 19 måneder, Mariam, 18, Ayrin 18, Alisa, 18, Hasan, 17, Judi, 17, Harper, 16, Teresa, 16, Huseyin, 16, Anna 15, Isabella, 15, Ismail, 14, Mehmet, 14, Ahmet, 14, Ali, 13, Kristina, 13, Galip, 11, Olivia, 9, Judy, 3 og Sara og Lokman 1 måned.