Det er hverken første eller sidste gang, vi hører om dyr, der leverer organer til mennesker. For både i Danmark og på verdensplan er der mangel på organer til transplantation.
Derfor er der også forskere verden over, der forsøger at finde løsninger.
Det seneste kommer fra en kinesisk forskergruppe, som har foretaget en transplantation af en genmodificeret griselever til en menneskelig modtager. Det skriver Videnskab.dk.
- Målet er, at vi skal få organer nok. Derfor er der forskellige vinkler, som forskere arbejder ud fra. Nogle af dem vil vise sig at være blinde veje. Det her er et lille skridt på vejen til at samle viden, lyder det fra den danske stamcelleforsker, lektor og ph.d. Mette Christine Jørgensen fra Novo Nordisk Fondens Center for Stem Cell Medicine (reNEW).
Hun har gransket det kinesiske studie for Videnskab.dk.
’Xenotransplantation’, som det hedder, når man overfører organer fra en art til en anden – gerne fra dyr til menneske – findes der flere eksempler på.
For nylig har et amerikansk hold for eksempel forbundet en genmodificeret griselever og et menneske i tre dage. Her forblev leveren dog uden for personens krop.
Nu har et kinesisk forskerhold gjort noget lignende, dog har de transplanteret den genmodficerede griselever ind i patienten, som i øvrigt var erklæret hjernedød.
- Så det er ikke et kæmpe skridt, de tager her. Men en lille brik i det store puslespil, der skal give mere viden om xenotransplantation,« vurderer stamcelleforsker Mette Christine Jørgensen.
I det aktuelle studie har forskerne benyttet sig af en metode, hvor de har genmodificeret griseorganet, så det passer bedre til et menneske.
Metoden så ud til at virke, for forskerne kunne konstatere, at griseleveren gjorde, hvad den skulle. Den producerede galde, opretholdt stabil blodgennemstrømning og viste ingen tegn på afstødning.
- Disse resultater tyder på, at genmodificerede griselevere kan overleve og fungere i menneskekroppe, lyder det i en pressemeddelelse om studiet ifølge Videnskab.dk.
Det skal dog understreges, at griseleveren kun sad i den hjernedøde patient i 10 dage, som er den periode, som de efterladte gav tilladelse til. Ingen ved altså, hvordan den genmodificerede griselever ville fungere i et menneske efter 10 dage.
- Det er en klar begrænsning ved studiet, at man ikke ved, om det dur efter 20 dage, lyder det fra Mette Christine Jørgensen. Af samme grund er forskerne også inde på, at deres metode potentielt er oplagt som en ’brobehandling’ – en midlertidig løsning – for patienter med leversvigt, der venter på en donorlever fra et menneske.
Mette Christine Jørgensen understreger, at der stadig er et pænt stykke vej, før man har løst manglen på donororganer.
- Vi er stadig meget langt fra. Det her er ikke løsningen på det store problem. Økonomisk er det en helt gak løsning. Men det kan ændre sig. Vi har set før, at teknologier bliver billigere med tiden, siger Mette Christine Jørgensen til Videnskab.dk.
Videnskab.dk