Der er vist desværre ingen tvivl om, at en ny bølge af Covid-19 raser over os og verden igen. Heldigvis faldt vores hjemlige corona-smittede til under 4.000 i dag, men vi må nok indse, at vi kan kigge ind i en julemåned med tiltagende restriktioner.
Og skal du ud i Europa i den kommende tid, så er det langt fra sikkert, at du kan det. Østrig har allerede lukket landet ned, og i vores store nabo mod syd, Tyskland, har Angela Merkel kaldt smittetallene for dramatiske.
Nogle spår, at hvis man ikke laver store og vidtrækkende restriktioner med det samme, så kan dødstallet i Europa alene blive yderligere 300.000 og en million indlagte de kommende måneder.
Det er fortrinsvis ikke vaccinerede, som lige nu er blandt højrisiko-gruppen for at blive mest syge, og ifølge RIVM (National Institute for Public Health and the Environment), så er der 17 gange større risiko for ikke vaccinerede at ende på hospitalet end vaccinerede. Og 33 gange større risiko for at ende på intensiv afdeling. Aldersgruppen for indlagte er ligeledes meget yngre. Gennemsnitsalderen er 59 år for ikke vaccinerede, mens den for vaccinerede er 77 år.
Her er de lande med højest antal vaccinerede
Men hvordan ligger de europæiske lande så i forhold til hinanden for at opnå den eftertragtede flokimmunitet?
Her er den officielle liste, som den så ud i forgårs. Procenttallene dækker for fuldt vaccinerede (to gange), den resterende procentdel kan så enten være indbyggere med indtil videre kun ét stik eller folk, som ikke ønsker vaccine.
Der har været voldsomme protester i mange europæiske byer over nye restriktioner. Her er det demonstranter i Østrig – regeringen har gennemført hårde restriktioner i landet. Foto: Scanpix
Malta: 95.6 %
Portugal: 86.1 %
Island: 84.1 %
Spanien: 80.7 %
Irland: 79.7 %
Danmark: 77.6 %
Belgien: 76.2 %
Norge: 72.4 %
Finland: 72.3 %
Italien: 72.3 %
Sverige: 70.7 %
Storbritannien: 70.4 %
Frankrig: 69.5 %
Tyskland: 68.4 %
Cypern: 67.8 %
Schweiz: 67.6 %
Østrig: 66.1 %