Hvis der skal ske lidt ekstra i efterårsferien for din familie, så læs med her. Mange holder efterårsferien derhjemme og bruger den på hjemmehygge, men hvis du også synes, at det bliver lidt for kedeligt, så har vi lavet en kort guide til, hvad du kan bruge din efterårsferie på, så du får maksimalt ud af den frie tid med familien.
Lej et sommerhus
Der er et overvæld af sommerhuse i Danmark – i alle prisklasser, kvaliteter og i alle egne af landet. At leje et sommerhus kan være en hyggelig og afslappet måde at holde en ferie på. Når I tager i sommerhus i Danmark, kommer I ud af hjemmet og ind i nye rammer, hvor I kan slappe helt af og måske opleve lidt nyt, men I bliver i Danmark og tæt på hjemmet, så I ikke skal bruge store summer og en masse tid på transport.
Skal den stå på sommerhusferie? Så kan du finde et sommerhus til din familie her: https://www.dancenter.dk/
Inde-hygge når det er bedst
For mange er efterårsferie lig med indendørs hygge og samvær. En frisk gåtur i de flotte efterårsfarver kan være forfriskende, men hvis vejret står på regn og blæst, så får du her en række idéer til, hvad I så kan give jer til:
- - Husk rigeligt med brætspil – det er en klassiker, som hele familie kan samles om, og som giver uvurderlig kvalitetstid
- - Nybagte boller og kakao – det kan være hyggeligt at bage sammen, men endnu mere hyggeligt at spise det nybagte sammen – gerne med lidt varm kakao til. Så husk mel og gær til ferien!
- - Kreative projekter – strik, hækling, tegning eller måske er det tid til at begynde på den hjemmelavede julepynt?
- - En god bog slår aldrig fejl – man kan godt være sammen uden at snakke, så tag gerne jeres yndlingsbøger med i sommerhus