Hvis danskernes gik med til at skære blot én dag af deres ferie, kunne det have så stor en effekt på arbejdsudbuddet og den offentlige økonomi, at flere af det seneste års reformer helt kunne undværes. Det fremgår af en ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet for Politiken.
I analysen har Kraka regnet sig frem til, at én feriedag mindre vil medføre, at arbejdsudbuddet vil blive øget med cirka 10.000 personer, at de offentlige finanser vil blive forbedret med 2 milliarder kroner, og bruttonationalproduktet vil blive øget med 6 milliarder kroner årligt.
- Kortere ferie vil betyde øget arbejdstid - og øget arbejdstid vil føre til en højere produktion til gavn for dansk økonomi og de offentlige finanser, siger forskningschef i Kraka, Esben Anton Schultz, til Politiken.
Eksempelvis ville det ifølge Krakas udregninger resultere i et ekstra arbejdsudbud på 250.000 personer, en forbedring af de statslige finanser med 50 milliarder kroner og et øget bruttonationalprodukt på 150 milliarder kroner, hvis danskerne ligesom amerikanerne ikke havde ret til betalt ferie.
Økonomiprofessor Peder J. Pedersen, der var medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, minder dog om, at den præcise effekt af mindre ferie kan være usikker.
- Der er ingen tvivl om, at det vil have en positiv effekt, men størrelsesordnen, og hvor lang tid der går, før det slår igennem på økonomien, er selvsagt usikkert, skriver han i en mail til Politiken.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er de positivt indstillede over for flere arbejdstimer.
- Overordnet set ønsker vi, at arbejdsudbuddet øges, da det vil styrke de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kan opnås ved reformer af arbejdsmarkedet og gennem øget arbejdstid. Om arbejdstiden øges ved kortere ferie og/eller ved længere ugentlig arbejdstid, er i det store perspektiv mindre afgørende, skriver chefkonsulent Jonas Zielke Schaarup i en mail til Politiken.
LO vil heller ikke afvise, at der i fremtiden kan blive behov for at kigge nærmere på danskernes ferie.
- På længere sigt kan det godt være, at der bliver behov for yderligere initiativer, som øger arbejdsudbuddet, og her kan en mindre forkortelse af den lovpligtige ferie været et fleksibelt tiltag. Men med de nuværende udsigter for arbejdsmarkedet frem til 2020 er det ikke relevante tiltag, skriver cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen i en mail til Politiken.