- Det er et faktum, at kontanthjælp dræber.
- Det dræber livskvalitet og motivation for at finde arbejde, for der findes ikke de skånejob, som kontanthjælpsmodtagere måske kunne klare. De døjer i forvejen med dårligt helbred, da de ofte er psykisk pressede, og hvordan skal man kunne passe sine børn, når man er under økonomisk stress?
Løkke vrissede over spørgsmål: "Det er plat og lavt"
Bente B. Rasmussen påpeger således, at det er hele familier, der bliver ramt, og at børn vokser op i fattigdom på den bekostning. Det mener hun ikke, vi i et velfærdssamfund kan være bekendt.
- Vi ved, at bare et enkelt år i fattigdom slæber spor med ind i voksenalderen for de ramte børn. Hvordan skal man kunne koncentrere sig i skolen, når man ved, at der ikke er råd til mad eller til at leve som kammeraterne gør, skriver hun blandt andet i indlægget.
Chefer til ledige akademikere: Et ufaglært job pynter på CV'et
Ifølge Bente B. Rasmussen er det deprimerende at læse, hvordan mange må tigge deres familier om hjælp og skralde i containere for at få mad på bordet.
- Er der nogen politikere, der vil gøre det? Er der nogen politikere, der vil prøve at leve af en kontanthjælp på mellem 9-11.000 kr. til alt – bare et par måneder, spørger hun.
Bente B. Rasmussen mener derfor, vi bør afskaffe kontanthjælpsloftet, så flere kan få lov at leve et mere anstændigt liv.