En hed afslutning på en varm sommer. Sådan må en heldig Lotto-spiller have det, efter han eller hun lørdag aften vandt hele 10 mio kr. i Lotto.
Spiller havde købt den helt rigtige kupon i Føtex Bankagevej i Horsens, og Ud over at ramme de 7 rigtige tal, havde vinderen desuden købt syv rækker med seks rigtige tal.
Det giver en ekstragevinst på 11.123 kr. Den samlede gevinst for lørdagens store vinder bliver således 10.011.123 kr.
Men det er ikke den eneste spiller, der har haft heldet med sig denne weekend.
– Det er en stor glæde at være med til at dele hele tre gevinster ud til tre glade danskere her til aften. Og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær, siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Tre nye millionærer lørdag aften
Faktisk blev det til hele tre nye millionærer ved lørdagens Lotto trækning. For vanen tro skal der findes to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
- Den ene vinder af Millionærgarantien havde købt sin kupon hos Kvickly Slagelse.
- Den anden vinder af Millionærgarantien spillede havde også købt sin vinderkupon hos en af vores forhandlere, nemlig i Meny Rønne.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.