En bybus kørte onsdag formiddag ind i en lysmast med store skader på fronten til følge. Lysmasten er helt smadret og lagt ned.
Uheldet skete kort før klokken 11, hvor buschaufføren kørte galt i krydset Silkeborgvej/Åbybækgårdsvej i Aarhus-bydelen Åbyhøj, oplyser Østjyllands Politi.
- Buschaufføren har forklaret til os, at han holdt for rødt, og da han fik grønt lys, kom der en bil fra siden, som enten havde sent gult eller rødt. Chaufføren forsøgte at undvige og kørte i den forbindelse ind i lygtepælen, fortæller Janni Lundager, kommunikationsrådgiver Østjyllands Politi, Lokalavisen Aarhus
Hun oplyser, at chaufføren ikke er kommet alvorligt til skade ved uheldet. Det er en passager til gengæld. Ifølge Aarbus, som står for driften af bybusserne i Aarhus, passageren blevet kørt på skadestuen.
Chaufføren forsøgte at undvige en bil, der kørte over for enten gult eller rødt. (Foto: Øxenholt Foto)
Uheldet skete ved 11-tiden onsdag formiddag. (Foto: Øxenholt Foto)
Bussen kørte rute 11 mellem Stavtrup og Harlev. (Foto: Øxenholt Foto)