Tiderne skifter, og vi ser i disse år især en stor omvæltning på arbejdsmarkedet. Man ser en stigende tendens til at folk gerne vil arbejde mere geografisk frit. Mange anser den gamle ni til fire job-struktur som værende en saga blot. Den moderne arbejder vil tage styringen selv. En af de steder, hvor man især kan tage en hel del styring selv, er ved at arbejde selvstændigt. Og finder man en særlig arbejdsmæssig smutvej, der foregår online, så kan man reelt arbejde hvor som helst, når som helst. Vi kigger her på en lille håndfuld interessante steder på nettet, hvor man kan tjene penge online, hvis man har redskaberne og talentet.
Tjen penge på dit online video indhold
Du behøver ikke nødvendigvis være en inkarneret influencer med flere millioner følgere på Instagram for at kunne tjene penge på dit online indhold. Det kræver bare, at du skaber noget godt indhold, og at du har de rette værktøjer til at generere indtægter via video ads. Det er faktisk muligt at få skabt et pengeflow på dit video-indhold og det er muligt at erhverve sig 100 procent af overskuddet, hvis man benytter de rette tjenester.
Aktiehandel går aldrig af mode
Aktiehandel har altid været populært hos visse dele af befolkningen herhjemme, såvel som i udlandet. Men det må siges at have fået en gevaldig opblomstring med internetalderens entré og især med mobiltelefonernes ankomst. Det er især de mange hjælpsomme investerings-apps, der gør det nemt og overskueligt for selv den mest uprøvede aktiehandler. Flere og flere almindelige danskere kaster sig nu med succes ud i aktiehandel via forskellige apps, og får dermed et bedre afkast af deres penge, end hvad bankens nulrenter pt kan præstere.
Kryptovaluta er den nye børshandel
Indtil for ganske få år siden var aktiehandel stort set det eneste område, hvorpå almindelige danskere kunne kaste sig ud investeringer. Hvis det da ikke lige handlede om statsobligationer eller køb af ædelmetaller som guld. Men i dag har den almindelige dansker nu fået endnu en online investeringsmulighed for at tjene penge.
Kryptovalutaen har åbnet op for en helt ny verden af digital valuta, der visse steder har taget så ekstreme sving, at visse personer er blevet milliardærer og millionærer på få måneder. Men hvor der kan tjenes voldsomt mange penge, lurer faren også for at man kan tabe lige så meget på lige så kort tid. Det er derfor heller ikke uden grund, at det danske Finanstilsyn maner til forsigtighed, hvis man vil bevæge sig ud i en tilværelse som opkøber eller investor i den voldsomt populære digitale valuta-verden.
Professionel sportsbetting
For de fleste vil sportsbetting forekomme som en hyggelig adspredelse i hverdagen, men for et lille fåtal af mennesker er det faktisk deres levebrød. Der findes nemlig professionelle spillere, som lever af at satse penge på sportsbegivenheder. Det er naturligvis ikke alle, der kan leve af det, for det kræver en hel del aspekter, der skal gå op i en højere enhed.
Money management, altså evnen til at administrere indsatser på en disciplineret og taktisk måde, er en af de største dyder som sportsgambler. Men udover det skal man naturligvis også have lidt flair for tal. Sidste og meget vigtige redskab er en oparbejdet sær-viden om en special fodboldliga eller sportsgren, hvor man besidder eller oparbejder ekstra viden. Det er den viden, der på sigt skal skabe et forspring over bookmakeren, hvormed man tjener de afgørende procenter i det lange løb.