Det netop afsluttede koncernregnskab for GaveFabrikken blev det sidste med iværksætter Nikolai Kiim som eneejer. Og selvom stifteren har endnu mere ambitiøse vækstplaner efter at have solgt majoriteten af selskabet, er det ikke uden stolthed, at han og administrerende direktør, Torben Yde, binder sløjfe på det seneste årsregnskab.
388 mio. i omsætning, 62 mio. i overskud og endnu en vækstrate på ca. 9% i forhold til foregående års omsætning. Det er realiteterne i årsregnskabet 23/24, der samtidig markerer virksomhedens 15. år med uafbrudt vækst.
- Vi er selvsagt stolte af, at vi præsterer så solidt år efter år. Det er jo noget sværere at holde 9% vækst, når vi sælger langt mere end en million julegaver, end det var dengang vi solgte nogle få tusinde. Der skal mere til at holde vækstraterne, så det er en kæmpestor holdpræstation, siger GaveFabrikkens stifter, Nikolai Kiim.
En spids bedre
Særlig noterer ledelsen sig, at både Norge og Sverige har leveret pæne tal, og hvor man i Sverige reelt har fordoblet kundebasen. GaveFabrikken og Capidea annoncerede i sommer intentionen om yderligere udvidelser i Europa, så tallene lover godt for fremtiden.
- Det er stærkt at se, hvordan GaveFabrikkens markedstilgang fungerer i udlandet. Når man så hurtigt kan skabe både fornuftig omsætning og bundlinje i nye markeder, giver det naturligvis appetit på mere ekspansion, siger Henrik Normann Karlsen, partner i Capidea
Den danske kapitalfond gennemførte et dybdegående due diligence arbejde i forbindelse med købet, men regnskabet ser faktisk endnu bedre ud end lovet på købstidspunktet.
- Det er lige en spids bedre end det, der blev indikeret, da vi indgik aftalen. Så det fortæller foreløbigt, at vi er gået ind i en overordentlig sund forretning, konstaterer Henrik Normann Karlsen.
Mens væksten i omsætning har været stabil omkring de 8-12% i en årrække, tager overskuddet et stort spring fremad i 2023/24. Udover omsætningsvæksten skyldes det dog primært, at 2022/23 regnskabet var præget af større omkostninger grundet høje fragtrater og den daværende ra°varekrise.
Nye gavepartnere lover godt for sæsonen
Hos GaveFabrikken er man i fuld gang med forberedelserne til de store juleleverancer, og allerede nu tør man godt være optimistisk for årets salg.
- Vi er vel ca. 5% foran vores budgetter. Det skyldes dels en fantastisk indsats af vores dygtige folk, og dels at vi har fa°et en stribe særdeles attraktive nye gaver på hylderne. Der er nyheder fra vores traditionsrige leverandører af bl.a. Royal Copenhagen og Verner Panton, men vi har også fået en række nye danske og internationale leverandører med virkelig spændende nyheder imellem, siger stifter, Nikolai Kiim.
GaveFabrikken blev stiftet i 2008, og er p.t. aktiv på det danske, norske og svenske marked.