I januar 2022 fik UNMUTE-stifterne Lucas Larsen og Hans Grevsen en uventet mulighed for at præsentere deres dugfriske prototype og idé i "Løvens Hule". Med kun syv dages forberedelse og en papmodel af den første UNMUTE sikrede de sig en investering fra Jesper Buch.
- Vi havde solgt 235 prototyper og omsat for under 40.000 DKK, da vi trådte ind i Løvens Hule, men vores passion og vision overbeviste Jesper, fortæller Lucas Larsen. Siden da har UNMUTE udviklet sig markant.
Nyt kapitel i dansk design og teknologi
Med fire nye investorer og et millionbeløb i ryggen satte Lucas og Hans gang i udviklingen af deres nye bud på innovativ vægkunst.
UNMUTE FRAMES kombinerer lyd og billede, så kunstværker bliver til interaktive oplevelser. Blandt andet har de udviklet koncepter, der kan give en tiltrængt hånd til forældre, der kæmper med at få deres børn til at sove.
Koncepterne inkluderer moderne fortolkninger af H.C. Andersens eventyr, børnemeditationer i samarbejde med forfatteren Gitte W. Graugaard og en læringsfokuseret ABC-kollektion.
- Det har været både spændende og givende at arbejde på de nye koncepter sammen med dygtige danske kunstnere. Første gang vi fik sendt en video af en af vores venners børn, der lagde sig fint til rette på puden efter at have trykket på sin søvnmeditation, kunne vi bare mærke, at vi havde ramt noget med de her rammer, konstaterer Hans Grevsen.
Rrammerne i egetræ samles i Bjerringbro, og teknologien er udviklet i samarbejde med lydspecialister hos Soundhub i Struer – tidligere B&O’s hovedsæde, hvor produktet er blevet lydoptimeret i deres testfaciliteter.
Om UNMUTE GREETINGS ApS
* Blev grundlagt i 2020 af Hans Grevsen og Lucas Larsen.
* Tilbyder interaktiv vægkunst, hvor lyd og billede kombineres for at skabe unikke, personlige oplevelser.
* Seneste produkt, UNMUTE FRAMES, omdanner vægkunst til levende, interaktive fortællinger med et enkelt tryk.
* Adresse: Otto Busses Vej 5, 2450 København SV
* Hjemmeside: www.unmuteframes.dk