I dag er ikke kun en fødselsdag. Det er også en milepæl for SalesStyling, da godkendelse af deres varemærke ”salesstyling” er gået igennem.
- Dette er et skridt, der understreger vores engagement, kvalitet og professionalisme i branchen, mener CEO og stifter Louise Holm.
- Historien om, hvordan ”salesstyling” blev en del af vores virksomhed, starter en tidlig morgen, hvor jeg på vej på arbejde bliver mødt af min dengang 3-årige datter med spørgsmålet: ”Mor, skal du ud, at salesstyle?”. Dette øjeblik var ikke bare sødt, men også starten på en rejse, hvor et enkelt ord forvandlede sig til en stærk identitet, fortæller Louise.
Godkendelsen af varemærket ”salesstyling” er ikke blot en formalitet, men betyder jo også, at ingen andre aktører kan bruge ordet ”salesstyling”, som de ellers har gjort indimellem.
Boligen i fokus
I løbet af de sidste 8 år, har SalesStyling indrettet mange boliger, erhvervslokaler og butikker, men deres primære fokus har altid været på boliger, der skal sælges eller udlejes, og der er stadig mange boliger, der står til salg for længe, og det er en udfordring, som mange boligejere står over for.
Et tomt rum "sælger" ikke nær så godt. Foto: SalesStyling
En smagfuld indretning er den bedste måde at præsentere sin bolig på. Foto: SalesStyling
- Når vi ser på andre lande, er salgsstyling en etableret metode, der hjælper sælgere med at præsentere deres ejendom bedst muligt.
- Med styling kan boliger fremstå mere indbydende, hvilket kan forkorte salgstiden, give mindre tomgang og i mange tilfælde resultere i højere salgspriser, konstaterer Louise Holm.