Syv procent. Så meget er brødpriserne steget i det seneste
år, fordi der blandt andet i Tyskland er gået spekulation i kornpriserne. Det
er de tyske biobrændselsanlæg, der presser priserne.
- Den melding, der kom fra Kohberg i dag, understøtter det,
vi hele tiden har sagt, nemlig at det får konsekvenser for forbrugerne, hvis vi
bruger førstegenerations bioethanol, siger Per Ørum Jørgensen.
Men det drejer sig
måske om en stigning på 2 kroner per brød?
- Det kan godt være, det ikke er så slemt i Danmark, men
hvis vi kigger på eksempelvis Mexico, så er det en katastrofe, at man bruger majs
til brændstof og ikke til mad, siger Per Ørum Jørgensen.
Han mener i stedet, man bør satse på at udvinde 2.
generations bioethanol, hvor man bruger resterne af afgrøderne til at
fremstille brændstof.
Indtil videre er der afsat 200 millioner til forskning af 2.
generations bioethanol.
- Det er fremtiden, hvis vi vil hjælpe med at løfte den
klimamæssige udfordring, siger Per Ørum Jørgensen.
De Konservatives kritik bakkes op af blandt andet
Greenpeace og Enhedslisten.