Taberdrenge er bare et af de prædikater, der er blevet sat på gruppen af unge mænd, der ikke kan mønstre andet end et folkeskoleforløb på deres CV.
Men det er ikke kun drengene, der halter efter. Hos pigerne mellem 16-29 år er det over hver femte, der kun har en folkeskoleeksamen.
Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds årlige publikation "Økonomiske Tendenser".
I tirsdags lød overskrifterne, at hver fjerde drenge kun har folkeskolens adgangseksamen, men forskellen mellem kønnene er ikke særligt stor.
- Hvis man kigger på antallet af personer, så er det jo ret illustrativt, at vi snakker om en forskel, der er så lille, at det er 92.000 unge kvinder og 112.000 unge mænd. Så det er jo grupper, der er næsten lige store, siger Mie Dalskov privatøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Newspaq.
Alligevel er fokus nærmest udelukkende på drengene, når der tales om, hvordan flere kommer videre end folkeskolen i uddannelsessystemet.
- Der er en tendens til at fiksere 'drenge-problemet', og det fjerner blikket fra, at det er både for drenge og for piger, at der må gøres noget for at sikre en tilrettelæggelse af undervisningen, der i højere grad motiverer dem til uddannelse, siger Torben Pilegaard Jensen, forskningleder i AKF til Newspaq.
For den lille forskel, der er mellem drengene og pigernes succes, må ikke fjerne blikket fra den kendsgerning, at der er mange piger, der ender med ikke at få nogen uddannelse efter folkskolen, uddyber Torben Pilegaard Jensen.
- Det er et kæmpe problem, vi står overfor. Når man kigger over en længere periode så er billedet, at der er en markant større gruppe af piger, der klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. Hvor en del af de drenge, som ender med ikke at få en ungdomsuddannelse alligevel finder veje på arbejdsmarkedet, som gør, at de er selvforsørgende, siger Torben Pilegaard Jensen.
Dermed er der langt flere kvinder, som kun har folkeskolens adgangseksamen på overførelsesindkomster, end mænd.
Det er en rigtig god samfundsinvestering, at få de unge til at uddanne sig. Groft regnet ser billedet således ud: Hvis alle de 204.000 unge, der kun har gået i folkeskolen istedet havde taget en erhvervsuddannelse, ville gevinsten for statskassen være 1,6 millioner kroner per ung per liv.
Det svarer til, at de unge ville bidrage med godt 300 milliarder kroner ekstra i statskassen, forstået som ekstra skatteindtægter og sparrede offentlige overførelser, over hele deres liv.
Her skal der tages højde for, at man ikke kan forvente, at alle de unge ville kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Ej heller, at de, der gennemførte, ville tjene det samme som en gennemsnitlig erhvervsuddannet. Samtidig kan man ikke sige, hvornår guldmønterne ville klinge i statskassen. Dermed skal regnestykket ses som en illustration på, hvor meget samfundet taber, ved at de 204.000 unge ikke kommer i uddannelse.