Omkring 15 procent af alle nyfødte børn herhjemme fødes for tidligt eller med lav fødselsvægt. Tallet er steget betydeligt over årtier. Afbrydelsen af livet i livmoderen kan have store konsekvenser for barnets senere udvikling.

Spastiske lammelser, nedsat syn og hørelse og dårlig motorik er nogle af de følger, der kan opstå på grund af for tidlig fødsel. Men især psykiske problemer og lavere intelligens plager mange for tidligt fødte børn.

Et stort internationalt forskningsprojekt, Neomune, under dansk ledelse graver nu ned i, hvad ernæringen i tiden lige omkring fødslen betyder for såvel tidligt fødte og svagere børn som for børn med en normal fødsel. Og dermed hvad der kan gøres for at hjælpe især de svageste børn.

Forskerne ved meget lidt om nyfødte børns tilpasning til en anden føde, end de var vant til i mors mave, og om den første kontakt med milliarder af bakterier i mave‐tarmsystemt har betydning.

Kejsersnit, antibiotika og mælkeerstatninger påvirker på forskellig vis tarmens bakterier, fødeoptagelsen, immunsystemet og udviklingen af et vigtigt organ som hjernen.

Forskningsprojektet Neomune modtager i mandag 35 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd. Dertil kommer yderligere finansiering til i alt 74 millioner kroner. Projektet omfatter mange forsøg på børn og dyr i Danmark, Sverige, Holland, USA og Kina.

Professor Per Torp Sangild fra Københavns Universitet er tovholder på projektet.

- Samarbejdet mellem lande, der behandler de nyfødte svage børn meget forskelligt, giver store muligheder for at udveksle vigtig viden.

- Vi ved for eksempel, at når vi herhjemme anbefaler amning til fire måneders alderen, hvilket er ret usædvanligt i mange lande, så gør det barnet stærkere overfor infektioner og styrker hjerneudviklingen, siger han.

/ritzau/