De har skiftet sofaen og tv-kigningen ud med læsning eller arbejde.
En målrettet indsats for at få de 15-17-årige i gang med uddannelse eller arbejde har virket.
Det skriver Jyllands-Posten.
I første kvartal af 2011 var 5290 unge hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. I første kvartal af 2012 gjaldt det ifølge kommunernes forening KL 3895 unge. Det svarer til et fald på 26 procent.
Fra flere sider bliver den såkaldte "ungepakke 2" udpeget som årsag til faldet. Den gør det til en pligt for de unge at være i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.
I modsat fald kan kommunen vælge at stoppe ungeydelsen til forældrene. Ydelsen udgør 10.632 kroner om året.
- Tallene viser, at kommunerne er i fuld gang med at sikre, at ingen unge mennesker går rundt uden noget at tage sig til, siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus og formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.
Selv om kun få forældre er blevet frataget ungeydelsen, vurderer John Vilhelmsen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), at sanktionsmuligheden virker præventivt.
- Det skulle lige gå op for folk, at vi mener det. Vi har været ude for forældre, der siger "hov, skulle vi ikke lige medvirke her", når ungeydelsen kommer i spil, siger John Vilhelmsen til Jyllands-Posten.
Muligheden for at sanktionere ungeydelsen blev indført under VK-regeringen, og hvis det stod til Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Rosa Lund, så burde SRSF-regeringen skrotte den.
- Det er en hamrende dårlig idé at straffe disse familier, der ofte er økonomisk dårligt stillet, siger Rosa Lund.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil afvente en igangværende evaluering af "ungepakke 2", før hun tager stilling til sanktionerne.