Spamfilteret i mailboksen er ikke oplagte sted at lede efter nogle rare millioner. Men det var altså, hvad en amerikansk kvinde forleden fandt, da hun tjekkede sit spamfilter i forbindelse med, at hun var på jagt efter en forsvunden mail.
De fleste spam-mails slettes automatisk efter 30 dage, og havde den heldig kvinde ikke fundet mailen, havde hun formodentlig aldrig fundet ud af, at hun er blevet mangemillionær.
Kvinden købte en kupon til Michigan Lottery nytårsdag, da hun så en annonce om den store gevinst på 3 millioner dollars, der svarer til lige knap 20 millioner danske kroner.
Da hun stødte på mailen i spam-filteret, kunne hun ikke tro sine egne øjne.
- Jeg kunne ikke tro, hvad jeg læste, så jeg loggede ind på min Lotto-konto for at bekræfte beskeden i e-mailen. Det hele er stadig så chokerende for mig. Tænk, at jeg virkelig vandt $3 millioner!, siger 55-årige Laura Spears til lokalmediet WXYZ.
Hun har nu planer om at dele den uventede gevinst med sin familie, og så vil hun trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere, end hun havde planlagt.
Her er den 55-årige vinder med sin store check. Michigan Lottery