Der er færre barnevogne og bleer i landet.
Danmark er ramt af fødselsrecessionen og det betyder, at antallet af børn, en dansk kvinde får i sit liv, er faldet fra 1,89 i år 2008 til 1,76 i år 2011, skriver Politiken.
En tendens, der på sigt kan koste velfærdssamfundet dyrt, fortæller chefanalytiker og ekspert i konjunkturer og økonomisk udvikling ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Frederik I. Pedersen.
- Jeg mener, det kan give et pres på finansieringen af vores velfærdssamfund i fremtiden, hvor vi ved, at der kommer flere ældre. Vi har jo indrettet vores samfund på en måde, så de yngre finansierer nogle af udgifterne for de gamle, siger han til Newspaq.
Men der findes ifølge Frederik I. Pedersen også undersøgelser, der viser, at hvert nyfødt barn er en udgift for velfærdssamfundet.
Så han vil ikke male fanden på væggen.
- Vi må også konstatere, at vi lever i en meget åben verden, og det kan være, at de huller, som det lave fødselstal giver nu, bliver udfyldt af indvandrende arbejdskraft i fremtiden, siger han.
Han er spændt på at se, om ikke fødselstallene retter sig igen, når vi kommer ud af krisen.