Når Dronningen i aften sætter sig til rette ved skrivebordet og lader blikket skifte mellem papirerne med nytårstalen og befolkningen, så vil hun formentlig sende en tak til “søens folk”.
Det føler Oddset-spillerne sig i hvert fald ret overbeviste om.
- Det er meget sjovt, at så mange spiller på lige præcis det, for Dronningen har faktisk aldrig sagt “søens folk” i sin nytårstale, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.
- Det skyldes måske, at Preben Kristensen tilbage i slutningen af 1980’erne sagde “søens folk”, da han parodierede Dronningen i “Linje 3”’s 10 års jubilæumsshow, siger Peter Emmike Rasmussen.
Måske takket være Preben Kristensen og “Linje 3” topper “søens folk” mere end 30 år efter det populære show listen over ord, som Oddset-spillerne har den største tro på, at Dronningen siger.
Eller måske er det nærmere et håb, for alle 5 i toppen af listen over de mest spillede ord giver et relativt højt odds og derfor en chance for at score lidt ekstra penge på årets sidste dag.
- Ja, det har selvfølgelig også betydning for, hvad spillerne sætter deres penge på, og der er jo ikke nær så højt et odds på, at Dronningen siger ’verden’, ’2021’, ’2022’ eller ’ældre’, som alle giver odds 1,05, siger Peter Emmike Rasmussen.
Her er de 5 mest spillede ord
1. Søens folk, odds 25
2. Omikron, odds 9
3. PCR-test, odds 50
4. Kviktest, odds 25
5. Herrelandsholdet, odds 18
Her er hele listen med alle de ord, du kan spille på