Denne artikel blev udgivet første gang den 29. oktober 2022
Natten til søndag går vi fra sommertid til vintertid. Og det betyder, at urene skal stilles en time tilbage.
Men hvad med din bils elektroniske p-skive? Er den automatisk gået på vintertid?
Det er en god idé lige et tjekke, om det er sket. Ellers må du have fat i manualen og få rettet på tiden.
Det er nemlig ikke just billigt at få stukket en parkeringsbøde - eller en parkeringsafgift, som det rettelig hedder - under vinduesviskeren.
Sidder der sådan en i forruden, så er du typisk blevet i nærheden af 800 kroner fattigere.
(Grafik: Ritzau)