Mens Europa under anførsel af de sydeuropæiske økonomier vånder sig under truslen om kollaps og recession oplever Kina og Indien fortsat boom i deres økonomier. Millioner af mennesker løftes i disse år ud af fattigdom. Det modsatte sker i Europa og USA.

De asiatiske giganter Kina og Indien er uden sammenligning noget sted i verden eksportgiganter. Kina gik i gang med at åbne sin økonomi i 1978, 13 år før Indien vågnede op, så derfor vil Kina fastholde førerskabet i de kommende 10 år, mener en ledende asiatisk økonom.

Ikke bare blik og skrammel

De to asiatiske stormagter eksporterer ikke udelukkende billigst skidt baseret på udnyttelse af særdeles dårligt betalt arbejdskraft. Begge lande er med i eksporten af sofistikerede produkter som elektronik, biler, fly og højhastighedstog. En af verdens største producenter af computere er i dag kinesisk (Lenovo).

Økonomen Ganeshan Wignaraja, der både arbejder for den Asiatiske Udviklingsbank og verdenshandelsorganisationen WTO, forudser, at trods frygt for nye og alvorlige kriser i EU og USA holder de to asiater vækstraten på hendholdsvis 9 procent (Kina) og 8 procent (Indien).

Der kan komme lidt mindre vækst i deres økonomier i 2012, hvis svagheden i de rige importlande fortsætter.

[pagebreak]Kina vildere

At kinesisk økonomi buldrer derudaf hurtigere og kraftigere end Indiens skyldes blandt andet landets status som first-mover. Kina har givet tidligere og mere liberal adgang for udenlandske investeringer, haft lavere importtariffer, udstedt færre regler og givet større støtte til eksport.

Eksporttallene taler deres eget sprog. Begge lande eksporterede i 1985 for mindre end 10 milliarder dollars til verden. I 2010 solgte Kina for 1,8 billioner dollars, mens Indien ”kun” eksporterede for 326 milliarder. Som andel af verdens eksport var de vokset til henholdsvis 11 og 2 procent.

Sket før

Som det i sin tid skete for Japan, der i fortiden var et lavtlønnet eksporteventyr af billige varer, som alle de rige lande frygtede, er Kina i dag vokset fra eksportør af billigt skrammel til sælger af sofistikerede varer.

Selv eksport af service ud af Kina, som EU og USA anset for deres redning, vedbliver at stige. Siden 1985, godt nok fra et lavt niveau, er eksporten af services steget 18,6 procent om året, skriver Wignaraja i en analyse for researchcentret VoxEU.

Trods landets sene ankomst på verdensmarkedet som spiller rykker Indien på en anden måde end Kina. Indenfor varegrupper som elektronik, outsourcing for erhvervsliv og finans har Indien dobbelt så stor andel af verdensmarkedet (4 procent) som Kina.

[pagebreak]Strategier

Mens Kina arbejder ihærdigt på at integrere sin økonomi gennem handelsaftaler med andre asiatiske lande, sigter Indien mere på handel med store udviklingslande og de rige i EU og USA. De tro vækstkometer er begyndt at snakke sammen om handel, da begge vil lide under vestens dårlige økonomi.

Kinas arbejdsmarked vil ikke udvikle sig med mere end 23 millioner nye arbejdere i de kommende to år, hvorfor der kan blive grund til at finde villige hænder i andre lande. Indiens befolkning stiger i samme 10-års periode med 136 millioner.

Mens Kina sørger for at uddanne sin befolkning (93 procent kan læse) halter Indien bagud med kun 63 procent, hvilket tyder på, at forsyningen af billig arbejdskraft er nærmest uudtømmelig i det land.

Indien bruger også mindre på sin infrastruktur som veje, broer og elektricitet. Uden enorme investeringer i at få samfundet til at fungere teknisk og i sin befolkning vil Indien fortsætte med at halte bagefter sin kinesiske nabo, hedder det.

Begge vil dog øge deres aftryk på den globale økonomi gennem øget eksport til de rige lande.