Op til en fjerdedel af de danskere, der ønsker at få børn, har problemer med at blive forældre. Det hedder ‘ufrivillig barnløshed’ – eller nedsat fertilitet – og er en kæmpe udfordring.
Både for dem, der drømmer om at få børn og etablere en familie, og for samfundet som helhed. Alligevel har udfordringen været nærmest overset i dansk politik. Problemstillingen er simpelthen gået under radaren, og af samme grund bliver ufrivilligt barnløse ikke taget alvorligt nok. Dét på trods af, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkender ufrivillig barnløshed som en sygdom.
Skal anerkendes som kronisk lidelse
Det samme bør vi gøre – og kalde ufrivillig barnløshed hvad, det er: En sygdom. På den måde kan vi forhåbentligt få afmonteret nogle af de åndssvage fordomme, ufrivilligt barnløse bliver mødt af. For eksempel den vildfarelse, at ufrivillig barnløshed ene og alene handler om, at kvinder får børn for sent.
Selv om ufrivillig barnløshed er gået under radaren, er der heldigvis begyndt at ske noget: For nylig foreslog Dansk Industri således, at den såkaldte behandlingsgaranti også skulle omfatte fertilitetsbehandling. Det er godt, at der kommer forslag til forbedringer. Men skal vi for alvor gøre noget ved problemet, er der behov for, at nedsat fertilitet bliver anerkendt som en reel kronisk lidelse.
Sagen er nemlig, at når vi taler om nedsat fertilitet, både herhjemme og i EU, møder vi ofte argumentet om, at kvinder da bare kunne komme i gang med at få børn noget tidligere. Der er ingen tvivl om, at valg har konsekvenser, og venter man alt for længe med få børn, falder sandsynligheden for, at man kan få dem. Her er det dog værd at minde om, at gennemsnitsalderen for fødende i dag er 31 år, hvilket er præcis den samme gennemsnitsalder som i 1901.
Sagt anderledes er alderen ikke hele historien. Det, man kunne kalde kemikaliecocktailen – de kemiske stoffer, der findes i f.eks. skønhedsprodukter og madvarer – er også en afgørende faktor. Stofferne kan nemlig påvirke både mænds og kvinders fertilitet negativt.
Danmarks problem
At folk af forskellige årsager har svært ved at få børn, er ikke kun den enkeltes problem. Det er faktisk Danmarks problem. I gennemsnit får danske kvinder 1,67 barn, men hvis vi ønsker at opretholde vores befolkningstal, skulle kvinder mindst få 2,1 barn. Og der skulle vi gerne hen, for alternativet er, at der i fremtiden ikke er nok hænder til at drive velfærdssamfundet.
Det korte af det lange er, at hvis ikke vi tager ufrivillig barnløshed lige så alvorligt som andre sygdomme, ser vi ind i dyster fremtid. Og hvis vi ikke sætter fokus på problemet, får vi heller ikke bedre behandlingsmuligheder eller bedre forebyggelse. Generelt er der brug for at prioritere forskning i fertilitet og reproduktion. Dels så vi kan blive klogere, dels så vi forhåbentlig på sigt kan tilbyde bedre behandling. I dag modtager kvinden f.eks. hele fertilitetsbehandlingen, også selv om det måske er hendes mand, der med nedsat sædkvalitet er kilde til barnløsheden.
Derudover skal vi gøre langt mere på forebyggelsesfronten. I EU skal vi heldigvis snart i gang med at opdatere kemikalielovgivningen – og det er vigtigt, at vi bliver ved med at undersøge og oplyse om, hvordan den kemi, vi omgiver os med i hverdagen, påvirker fertiliteten. Den dimension skal simpelthen med, når EU opdaterer reglerne.
Som det nok kan forstås, ligger der et stort arbejde foran os. Et godt sted at begynde er, at ufrivillig barnløshed bliver anerkendt som en reel kronisk sygdom. Derefter skal vi have gjort op med de håbløse fertilitetsfordomme, der alene bidrager til at tabuisere emnet. I samme ombæring skal vi have styrket oplysnings- og forebyggelsesindsatsen. Især på kemikalieområdet inden for rammerne af EU. Endelig skal vi anerkende, at når op imod en fjerdedel af de danskere, der gerne vil have børn, har problemer med at blive forældre, er det ikke bare den enkeltes udfordring. Det er derimod en fælles udfordring, en samfundsudfordring. Og sådan én kræver politisk handling. Både i Danmark og i EU.
Linea Søgaard-Lidell er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Foto: Venstre
Marlene Ambo-Rasmussen er medlem af Folketinget for Venstre Foto: Venstre