Hvordan udtaler man ”rød grød med fløde”? Hvad er stød? Hvorfor siger man ”i skole”, men ”på arbejde”? Der er mange spørgsmål, når man lærer det danske sprog. Det er ikke helt nemt, uanset hvilket sprog du taler derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du får den rette undervisning. Heldigvis kan du tage et dansk kursus i både Hellerup, Frederiksberg, Lyngby og Helsingør.
Gør det nemmere at bo i Danmark
Når du kommer til Danmark, er der mange nye ting, du skal have styr på. Du skal måske have søgt et visum. Du skal nok også på kommunen og melde flytning. Derudover kan der være mange ting, som er anderledes fra dit hjemland. Noget af det vigtigste, du kan lære, er dog sproget.
At tage et dansk kursus er derfor oplagt, så du kan forstå det hele. Din hverdag bliver nemmere, når du kan sproget. Det bliver for eksempel nemmere …
- At finde de rigtige varer hos købmanden
- At forstå, hvad der står på vejskilte
- At følge med i nyhederne
- At tale med folk i lokalmiljøet
Selvom mange danskere kan tale flere forskellige sprog, så bruger de det ikke så ofte i hverdagen. Derfor er det en fordel at lære det lokale sprog, hvis du vil kunne snakke med folk.
Det er en hjælp, når du skal finde arbejde
Hvis du er her i landet for at arbejde, så er sproget også vigtigt. Det vil blive nemmere for dig at finde arbejde, hvis du kan tale dansk til daglig. Særligt hvis du arbejder i en mindre virksomhed, der ikke er så international.
Ved at lære sproget viser du også en arbejdsgiver, at du kan lære noget nyt. Det er vigtigt, når du skal begynde at arbejde på et nyt sted.
Du viser derudover, at du er interesseret i kulturen her i landet. Det giver arbejdsgiveren et indtryk af, at du kan passe ind på arbejdspladsen. Det betyder meget på det danske arbejdsmarked.