Der er ingen tvivl om, at det aldrig er rart at opleve et dødsfald blandt én af dine nærmeste. Du skal bruge tid på at sørge på din egen måde og håndtere dine følelser, men der er samtidig nogle praktiske ting, som du er nødt til at tage stilling til.
Men hvad skal du stille op, når du oplever et dødsfald?
Find den rette bedemand
Det er en rigtig god idé som det første at finde en bedemand, der kan hjælpe dig. En bedemand fungerer ligesom din højre hånd i den hårde tid, så du har tid til at fokusere på din sorg.
En bedemand kan hjælpe dig med bl.a. at skrive en dødsanmeldelse, kontakte en præst, bestille kiste, bestille en krans og ansøge om begravelseshjælp. Det er den slags ting, der kan være meget uoverskuelige, når du samtidig er midt i en sorg.
Du kan bl.a. finde en erfaren bedemand i Ballerup, hvis du bor i Ballerup eller omegn.
Det er ikke nogen pligt at henvende sig til en bedemand, men det kan være en stor hjælp, hvis ikke du vil stå med det hele alene. Du kan altid selv bestemme, hvor meget en bedemand skal hjælpe dig med.
Få hjælp til tømning af afdødes bo
Der er nogle ting, der haster mere end andre, når det gælder den praktiske del efter et dødsfald. På et eller andet tidspunkt i processen, skal du tømme afdødes hjem. Det er meget individuelt, hvordan folk lyst til at gribe den opgave an.
Hvis du gerne vil gøre det selv, kan du sagtens gøre det. Men hvis du gerne vil have det på afstand, kan du få nogle professionelle til at gøre det i stedet. Det er ikke sikkert, at du har et behov for at være med til det. Det er noget, du må overveje med dig selv.