I dag rummer mange danske boliger en trappe, der er nødvendig for at forbinde forskellige plan. Det kan både være ned til kælderen eller op til førstesalen. Men i dag er trapperne ikke kun et funktionelt redskab i boligen. Det udgør samtidig også et ståsted for boligens samlede udtryk, og derfor vælger mange hvert år at udskifte deres gamle trappe.
I denne artikel fortæller vi dig meget mere om, hvordan du får din drømmetrappe. Det handler nemlig om at forene muligheder og drømme samtidig med, at dit budget rækker til det hele. Du kan også læse mere om de forskellige trappetyper, som du finder i dag.
De klassiske trapper i nye forklædninger
Gennem årene har arkitekturen ændret sig. Det har givet os nogle nye muligheder for at nytænke den klassiske ligeløbstrappe, der har fået et værn af glas eller bliver udført i en simpel metalkonstruktion. Men ligeløbstrappen er ikke den eneste mulighed, du har i dag.
Særligt vindeltrapper og spindeltrapper har vundet en plads i mange boliger. Det gælder ofte for nybyggede huse, hvor trappen bliver brugt som et centralt kunstværk i boligen. Også inden for trapper til erhverv er den hyppigt brugt – både som brandtrappe og som den centrale trappe på kontoret.
For alle trapper, og særligt for de snoede af slagsen, skal du sørge for at vælge trapper på mål. Der er en række foranstaltninger, der gør sig gældende, hvis du vil have en trappe, der passer til anbefalingerne. Får du ikke afstemt afstanden korrekt, kan det svække både funktionalitet og sikkerhed på din nye trappe.
Sådan beregnes trappens vinkel
Trappens vinkel eller hældning er afgørende for netop funktion og sikkerhed. Derfor er det vigtigt at foretage en nøje beregning af, hvor høje og dybe trinene skal være på din nye trappe. Vælger du at få hjælp fra en professionel, der er ekspert inden for trapper på mål, kan du altid søge hjælp her. Men for at gøre det nemmere for dig selv kan du forsøge med en beregning i første omgang.
Der findes en formel til udregning af den optimale trinafstand, der giver en naturlig gang. Her skal du have 2 x stigning + trindybde, som skal give 63 i alt. Det er nemlig det gennemsnitlige skridt for et voksent menneske, og derfor bør du gå efter at ramme dette.
Moderne trapper i forskellige former og farver
Det kommer ikke som den store overraskelse i dag, at trappen har fået en ny tid. Her bliver den nemlig malet i forskellige farver, designet i mange forskellige størrelser og former. Og har du mod på at lege med det klassiske design, er der rig mulighed for at skabe en unik trappe til din bolig.
Vælger du vindeltrappen eller spindeltrappen, er du allerede godt på vej. Her kan du med fordel vælge en spinkel konstruktion i enten træ eller metal, som du kan kombinere med et værn af glas. Det giver et let og moderne udtryk, der passer perfekt ind i den moderne bolig.
Vil du derimod gerne finde billige trapper, kan det betale sig at vælge en mere klassisk model. Her kan du stadigvæk lege med træsorter eller enkle materialer, som vi altid anbefaler, at du prioriterer højest. På den måde får du en trappe, du vil elske i mange år.