Nye pro-muslimske toner fra USA
Hillary Clinton tænker sig om før udtalelsen om at tage kontakt til islamitiske bevægelser (Foto: AP Photo/Bela Szandelszky))
Clinton vil tage kontakt til de muslimske broderskaber i Mellemøsten. Det tages som en anerkendelse af de islamitiske bevægelser.
Dan Larsen
Den politiske virkelighed over hele Mellemøsten taget i betragtning skifter USA sin udenrigspolitik og bygger kontakter til de store muslimske organisationer i flere lande.
Initiativet om at ”indlede kommunikation” blev afsløret af udenrigsminister Hillary R. Clinton ved en pressekonference torsdag i Ungarn.
Årsagen er naturligvis det ”skiftende politiske landskab” i regionen efter Mubarak-regeringens fald og revolutionen i Tunesien. Mønstret fortsætter over hele regionen.
[pagebreak]Broderskabet
Det Muslimske Broderskab er blevet en formidabel politisk kraft i Egypten efter omvæltningerne. Tidligere var islamisterne forbudte og skurkene over alle skurke og dadlet for alt af det amerikansk støttede styre.
Broderskabet og andre lignende muslimske organisationer i regionen er næsten alle konservative i deres udsyn på samfundets udvikling. De er i sagens natur religiøst orienteret. De er bestemt ikke pro-amerikanske.
USA har således besluttet at acceptere disse kræfter, som de politiske aktører de er, vel at mærke som aktører i det åbenlyse politiske spil og repræsentativ magt i parlamenter.
Reaktioner
I mellemøstlige hovedstæder som Kairo anses holdningsskiftet som en anerkendelse, selv om Clinton kaldte kontakten for ”begrænset”. Med det mente hun formentlig demokratiske og ikke-voldelige dele af de muslimske bevægelser.
”Det er bemærkelsesværdigt, at USA kommer med sådan en offentlig udtalelse,” mener Mustafa El Labbad, chef for Al Sharq Center for Regional and Strategic Studies i Kairo. ”Det er en formel anerkendelse og vil styrke broderskabet.”
Labbad tilføjer i henhold til the Wall Street Journal, at ”det også er et kraftigt signal til de undertrykte muslimske broderskaber i lande som Syrien og Libyen.”
Første runde
Egypten holder valg til september, og broderskabet kører kampagne og søger indflydelse for sit Friheds- og Retfærdighedsparti. Ledelsen ønsker dog ikke at stille med en præsidentkandidat og ønsker ikke at gå efter et flertal, siger de.
Et medlem ved navn Abdel Monem Aboul Fotouh adlød ikke og stillede op som præsident støttet af ungdommen. Han blev smidt ud af partiet og broderskabet.
I Egypten er Det Muslimske Broderskab ikke en politisk begynder. Bevægelsen har over en halv million medlemmer, trods mange år som forbudt. I 2005 fik dets repræsentanter 20 procent af alle stemmer ved valget.
Valget i Egypten bliver første runde for broderskabet og lignende bevægelser ved kommende valgt i regionen. Israel er formentlig bekymret, men har ikke sagt noget endnu.