Næsten 24 år efter en kun 16-årig ung mand slog en kvinde ihjel i Arkansas, gentog han udåden mod hendes datter, skriver
ABC.
Politifolk fra Crittenden County Sheriff's Office kørte i lørdags ud til en mondæn bolig og historisk bygning, Snowden House, i den lille by Horseshoe Lake efter et nødopkald. Her så de en mand flygte ud af et vindue på førstesalen og ind i en bil, som efterfølgende kørte fast på husets store plæne. Manden ignorerede politiets advarsels-skud og hoppede ud i en sø, der hører til Snowden House. Her forsvandt han imidlertid, og politiet troede, han var undsluppet, indtil dagen efter, hvor hans lig blev fisket op.
Hvad der fik Travis Lewis til at slå medlemmer af McKay-familien ihjel vides ikke endnu. Foto: Crittenden County Sheriff's Office
Dobbeltmord
Inde i huset fandt politiet husets velhavende ejer, Martha McKay på 63 år myrdet. Godt 23 år før, blev selvsamme Martha's mor, Sally Snowden McKay og hendes nevø, en berømt musiker i Memphis, Lee Baker, slået ihjel af samme mand, som nu er druknet i søen: Travis Lewis på 39 år.
Han boede dengang med sine forældre i en af Snowden House's ejendomme, og efter dobbeltmordet i 1996 blev den 16-årige mand anholdt og dømt livsvarigt fængsel. Travis Lewis blev dog efter god opførsel løsladt i 2018, og politiet mener – af gode grunde – at mordet på datteren i selvsamme hus ikke kan været helt tilfældigt.
En større undersøgelse er lige nu i gang, mens familien og de mange medarbejdere i Snowden House (som bliver flittigt brugt til bryllupper og andre store events) sørger over tabet af den driftige Martha McKay.
Snowden House er en rigtig typisk smuk plantageejendom i Arkansas i det sydlige USA. Foto: Snowden House