Ægteparret Lone Overgaard og Knud Hansen undrer sig år efter år, når du op til julen i deres postkasse i Karup finder et godt gammeldags julekort.
Det er egentlig ikke julekortet, som undrer dem, men afsenderne.
Siden Lone og Knud blev gift i 2013 har parret hvert år så sikkert som amen i kirken modtaget et julekort fra Doris og Svend.
Problemer et bare, at de ikke kender Doris og Svend.
"Så kom det længe ventede julekort fra de mystiske venner. Som vi stadig ikke ved hvem er", skriver Love Overgaard i et opslag på Facebook.
Hun tilføjer; "hvor er det altså sjovt", og spørger; "gad vide om vi nogensinde finder frem til hvem de er?".
Hun opfordrer samtidig til, at hendes opslag vil blive delt.
- Jeg er vildt nysgerrig på at finde ud af, hvem de to er, siger Lone Overgaard til TV Midtvest.
Doris og Svend skriver i årets julekort, at de begge nu bor på plejehjem, at synet ikke er så godt mere og at fingrene er "noget stive".
Det mystiske julekort er desuden skrevet af barnebarnet Patricia.
Mystikken begyndte faktisk allerede på bryllupsdagen, fortæller parret til TV Midtvest. På gavebordet fandt de nemlig et fad, som Knud kalder for "grimt", men som stadig er i parrets besiddelse. De glade givere af fadet var Doris og Svend ...
Desuden har Lone Overgaard og Knud Hansen flere gange modtaget kort i forbindelse med deres bryllupsdag.