En gruppe tyske læger har fået nok af manglen på værnemidler i kampen mod coronavirus. I et forsøg på at råbe politikerne op har de derfor besluttet at gå nøgenvejen.
- Vi er dine læger. For at kunne behandle dig trygt og sikkert har vi behov for beskyttelse. Når vi løber tør for den smule, vi har, ser vi sådan ud, lyder det på hjemmesiden “Blanke Bedenken”, der er oprettet til formålet.
På hjemmesiden ses lægerne iført ingenting - men dog dækket af forskelligt udstyr lige fra .
- Vi er alle sårbare. Sundhedssektoren har brug for mere opbakning fra politikerne, lyder det på hjemmesiden.
De tyske læger er ikke de første, der råber op om den potentielt fatale mangel på værnemidler i sundhedssektoren. Over hele verden har det stigende antal coronasmittede betydet, at de forskellige landes sundhedssystemer har oplevet mangel på værnemidler.
Og der skal meget til. En talsmand for det tyske sundhedsministerium oplyser over for CNN, at der i Tyskland alene er blevet distribueret cirka 133 millioner masker.
Tyskland har haft 159.000 registrerede tilfælde af coronavirus og mere end 6.000 dødsfald.
(Foto: Blanke Bedenken)
(Foto: Blanke Bedenken)