Så er det de hvide materialer og det minimalistiske køkken som hitter – og det næste sekund er det de mørke materialer som er trendy og in. Moden og indretningen er meget omskiftelig, og det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i hvad som er in lige nu. Herunder guider vi dig gennem hvilke trends som er moderne lige nu og hvorledes du kan skabe et tidløst køkken.
Køkkentrends lige nu
Køkkenalrum har længe været populært og er det fortsat. Det skaber en hyggelig atmosfære i hjemmet, og det er et sted hvor alle kan samles.
Multifunktionelt er et ord som går igen, når man taler om køkkentrends. Køkkenet skal ikke nødvendigvis blot være et rum, som vi laver mad i. Det må også gerne indbyde til afslapning og samvær med fx en bænk eller barstole. Det kan også være en kogeø, som kan bruges som skrivebord til børnene, når der skal laves lektier. På denne måde kan man lave forskellige ting i køkkenet men stadig være samlet som en familie.
Den nordiske stil og de lyse farver er meget populære lige nu. Derudover er kvaliteten ligeledes i højsædet – mange efterspørger et køkken hvor der er nøje tænkt over detaljerne. Det skal både være et køkken som er nemt at arbejde i, men som samtidig udstråler en smuk æstetik.
Skab et tidløst køkken
Det kan være vanskeligt at skabe et tidløst køkken, som vi allerede har været inde på det. Men noget som år efter år går igen indenfor køkkentrends er køkkenbordplader i træ. Det er et robust materiale, som kan holde i mange år.
Køkkenbordplader i træ passer til nærmest alle slags køkkenelementer, så disse kan du sagtens skifte ud med tiden men bibeholde din køkkenbordplade. Derudover kan du også finde flere køkkenbordplader efter mål, så du kan tilpasse dem lige efter dit køkkens mål.