Kritikken af arbejdsmiljøet og Ilse Jacobsens ledelsesstil i firmaet Hornbæk, stemmer ikke overens med virkeligheden.
Det siger administerende direktør i Hornbæk, Jesper Bo Jakobsen, der også er gift med Ilse Jacobsen til BT.
Sagen er blevet fordrejet, lyder det fra direktøren, der kan genkende nogle problemstilligner, men som der skulle være blevet rettet op på.
- Det er blevet twisted, så det passer ind i en negativ artikel, siger han til BT.
Det fremgår dog ikke, hvilke problemer der konkret er blevet rettet op på.
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Ændring i toppen
I søndags afdækkede Berlingske store problemer med arbejdsmiljøet i modefirmaet Hornbæk, der er ledet af Ilse Jacobsen.
Hun er også er kendt fra iværksætter-programmet 'Løvens Hule' på DR.
Avisen havde talt med 40 tidligere og nuværende medarbejdere. De beretter om at man konstant blev ydmyget, overvåget og skældt ud. Flere oplevede at gå ned med stress, mens andre måtte gå grædende hjem efter møgfald fra chefen.
Ilse Jacobsen kan ikke selv genkende billedet, og hun mener, at kritikken er "unfair" og skyldes hendes ærlighed.
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Nu fortæller Morten Albæk, der er bestyrelsesformand i Ilse Jacobsens virksomhed, at han er klar til at skifte ud i ledelsen.
Det indebærer eftersigende, at Jesper Bo Jakobsen ikke længere skal være administerende direktør. Han afviser selv, at kritikken fra medarbejderne er årsag til ændringen.
- Vi har vedtaget beslutningen om at udskifte ledelsen og finde nye kræfter for et halvt år siden. Det er ikke på grund af det, der har været fremme, siger han til B.T.