Fredag aften og frem til søndag morgen kan der kommer kraftig regn med risiko for lokale skybrud.
Det er den kontante melding fra DMI fredag eftermiddag.
Vejr-instituttet har udsendt et risikovarsel, hvor der er risiko for op til 35 millimeter regn på bare seks timer - eller 15 millimeter regn på blot 30 minutter.
Sker det, er der ganske simpelt tale skybrud.
Varslet omfatter det meste af Jylland - minus Nord- og Nordvestjylland -, Vest- og Nordfyn samt Vest- og Nordsjælland.
(Kort: DMI)