Se billederne: Langberg var fast inventar i dansk film
Jesper Langberg (til højre) blev med sin bror, skuespiller og instruktør Ebbe Langberg (til venstre), født ind i skuespilverdenen. De var sønner af skuspillerne Sigurd og Karna Langberg. Sidstenævnte ses de to skuespillerbrødre smmen med her. (arkivfoto) (Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix)
Siden 1965 medvirkede Jesper Langberg i mere end 40 film. Lørdag sov han stille ind efter kort tids sygdom.
Ritzau
Fra bankdirektør Krisen Skjern i "Matador" og kriminalassistenten Mortensen i "Olsen-bandens store kup " til den demente læge Christian Sommer i DR's søndagsserie "Sommer"
Jesper Langberg var i mange år fast inventar i dansk film og TV, hvor han har underholdt danskerne med sine mange fortolkninger af skæve såvel som seriøse roller, inden han i 2013 trak sig tilbage.
Lørdag sov den danske skuespiller Jesper Langberg ind efter kort tids sygdom. Det oplyser hans datter til Ritzau.
Her kan du se billeder fra Jesper Langbergs liv.
/ritzau/
Jesper Langberg nåede at blive gift tre gange. Her ses han med sin første kone, skuespillerinden Susanne Heinrich, og deres døtre Kristina og Maria. Langberg har desunden sønnen Emil. (arkivfoto) Ullaaue/Ritzau Scanpix
Mange vil især huske ham fra rollen som Omegnsbankens direktør, Kristen Skjern, i "Matador". Her spillede han overfor Helle Virkner, der havde rollen som Elisabeth Friis. (arkivfoto) Erik Holmberg/Ritzau Scanpix
Langberg har gennem sin karriere vundet en række af priser for sine skuespilpræstationer. Her ses han, da han i 2003 vandt han en Reumert for bedste mandlige hovedrolle. Han har ligeledes vundet tre Bodil-statuetter herunder en Æres-Bodil, som han modtog i 2014 for sin karrieres lange bidrag til dansk film. (arkivfoto) Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Lørdag den 29. juni 2019 døde Jesper Langberg efter kort tids sygdom, 78 år gammel. Skuespilleren sov ind derhjemme omgivet af sine tre ekskoner, oplyser hans datter Kristina Langberg til Ritzau. (arkivfoto) Jeppe Bjoern Vejloe/Ritzau Scanpix
Jesper Langberg blev uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1965. Fra 1965 og frem medvirkede han i mere end 40 film. Her ses han i selskab med Karl Stegger (til venstre), da de spillede sammen i filmen "Man skulle være noget ved musikken" i 1972. (arkivfoto) Jens Lyngby Jepsen/Ritzau Scanpix