Da tv-kendissen Anne Glad var to måneder henne aborterede hun midt i en live-tv-quiz.
Det fortæller den 50-årige livsstilsekspert i et interview med ugebladet Femina.
Hun fortæller videre, at hun sad med Bubber på den ene side og Mads Steffensen på den anden.
- I dag havde jeg sagt: "Ved I hvad, jeg smutter lige". Men jeg blev – selv om jeg godt kunne mærke, at der var noget galt. Nogle gange kan man godt være for pligtopfyldende.
Den voldsomme oplevelse sendte hende ægtemanden Kim Vagn Wagner på 37 år ud i en krise.
De gik i terapi, som fik parret til at indse, at de brændende ønskede sig et barn. Kort efter blev Anne Glad gravid med Kaj, som i dag er fire år.
– Det landede på et sundere sted rent mentalt og var meget mere afslappet end første gang, fortæller Anne Glad til Femina.
Anne Glad og Kim Vagn Wagner mødte hinanden i 2014, og blev gift i 2018.