Traxr blev købt af Jimmi Meilstrup i slutningen af 2022. I slutningen af 2022 kom 24-årige Alexander Hellowell med ombord som CEO.
- Jeg er helt vildt begejstret for og stolt af, at Traxr nu bliver en del af Media Group Denmarks portefølje. Salget åbner en hel verden af nye muligheder, der gør det muligt for os at levere en endnu bedre service til endnu flere kunder end tidligere, siger Alexander Hellowell, der fortsætter som CEO i Traxr efter salget. Både Jimmi Meilstrup og Alexander fortsætter som medejere.
Jimmi Meilstrup har flere succesfulde exits bag sig Foto: Privat
Alexander Hellowell kom til som CEO for Traxr i november 2022, og siden er virksomhedens kundebase vokset fra seks betalende kunder til 366. Traxr leverer et CRM og tracking-system til administration af såkaldte backlinks i forbindelse med søgemaskineoptimering. Hellowell er, udover at være CEO i Traxr, medstifter af to andre IT-virksomheder, Relu Solutions og Dojo Entertainment.
Jimmi Meilstrup har flere succesfulde exits bag sig, herunder Sunyrentals, en platform til udlejning af ferieboliger, fodboldmediet bold.dk samt marketingfirmaet EuroAds.
Hvad er Media Group?
* Media Group Denmark er Danmarks største uafhængige medieunderholdningshus
* Virksomheden ejer og driver medier i hele Skandinavien, herunder de to store danske tabloidmedier Dagens.dk og Nyheder24.dk.
* Media Group Denmark driver desuden virksomheden Link Concept, der beskæftiger sig med linkbuilding og søgemaskineoptimering.
* Traxr vil fremover indgå i et tæt samarbejde med Link Concept.
Læs mere om Traxr.net her og om Media Group Denmark her.