God nok er der lige nu 750 millioner kroner på spil i det fælles-europæiske Eurojackpot – et beløb, der nok vil dække hullerne hos de fleste.
Men vil du være rigtig, rigtig rig, så skal du en tur til USA for at spille de såkaldte Powerball. Her er puljen netop vokset til 1,9 milliarder dollars – svarende til knap 15 milliarder kroner – efter at heller ikke lørdagens trækning fandt en vinder af de mange penge. Det skriver CNN.
Og dermed stiger puljen altså yderligere inden næsten trækning, der finder sted mandag aften. Det er for øvrigt 40 trækninger siden, jackpot sidst blev udløst.
Det koster to dollars at spille med i Powerball – omkring 15 danske korner. Men chancen for t ramme den helt rigtige kombination er blot én ud af 292 millioner. Først skal der nemlig vælges fem tal mellem 1-69 – og derefter et rødt, såkaldt Powertal fra 1-26. Alle tal skal være korrekte for at udløse jackpotten.
Lykkedes det en heldig vinder at finde den helt rigtige kombination, skal der træffes et vigtigt – og potentielt ret dyrt – valg. Vælger man at få gevinsten udbetalt med det samme, skal der nemlig betales ca halvdelen i skat. Vil man have hele beløbet, bliver det udbetalt over en periode på 30 år.
Hidtil største gevinst i Powerball blev udløst i 2016, da en heldig vinder kunne stikke 1, 586 milliard i lommen.