En politimand har for nyligt fanget dette billede af et Hercules transportfly, hvor et uidentificeret flyvende objekt kredser omkring det. Chuck Marose fortæller til amerikanske medier, at han iagttog objektet et øjeblik og tog hurtigt et billede af det. Da Hercules flyet foretog en drejning, forsvandt UFO'en på et splitsekund.
- Jeg har aldrig set noget bevæge sig så hurtigt, udtaler han.
Det sorte cylinder-formede "Tic Tac"-objekt blev observeret over Sarasota Bay i Florida og er af samme form som utallige andre UFO-observationer før har været. I 2015 filmede en gruppe jagerfly over Atlanten samme slags vingeløse objekt, som de senere døbte "GoFast", fordi det forsvandt hurtigere end man kunne blinke med øjet.
I det hele taget har der været større åbenhed om netop UFO'er fra det amerikanske militærs side på det seneste, hvor de anerkender officielt, at der findes således uidentificerbare flyvende objekter.