Da FC København i går holdt guldfest i Parken, blev der traditionen tro kastet rundt med en stor mængde badedyr og lignende.
Efterladenskaberne fra kampen løb op i hele 15.000 badedyr, og nu kan disse badedyr blive dine, for i dag deler foreningen Stop Spild Lokalt i samarbejde med Parken og FCK de overskydende badedyr gratis ud til alle interesserede, så de kan få et nyt liv i sommervarmen.
Uddelingen foregår klokken 15:30 ved afsnit C0 i Parken.
FCK’s badedyrs-tifo har fundet sted siden 2004, hvor Parken Sport & Entertainment købte Lalandia. Købet fik de rivaliserende fans fra Brøndby til at kalde FCK-tilhængerne for badedyr. Som modsvar på drillerierne fra vestegnen begyndte FCK’s fans at afslutte sæsonen med at kaste badedyr på banen, og den tradition har hængt ved siden.
Sådan så det ud i 2022 i sæsonens sidste hjemmekamp i Parken: