En tung fødsel.
Det kan man godt kalde det, som Brasilianske Cleidiane Santos dos Santos Brasilien gennemgik tidligere på ugen.
Den 27-årige kvinde var gravid i 40. uge, da lægerne under en rutinekontrol på hospitalet besluttede sig for at sætte fødslen i gang på grund af barnets størrelse.
24 timer senere blev drengen Angerson dos Santos født via kejsersnit. Han var 59 centimeter lang og havde en vægt på hele 7,3 kilo.
- Jeg havde ikke forventet denne overraskelse. Jeg troede, det ville være fire kilo, men det blev altså til syv. Jeg vil gerne takke personalet på hospitalet, som har givet mig styrke og behandlet mig rigtig godt, siden jeg kom hertil. Hvis det ikke var for dem, ved jeg ikke, hvad der ville være blevet af mig. Så jeg takker dem alle, lød det fra barnets mor ifølge mediet Amazonas Virtual.
Selv om den nyfødte brasilianske baby hører til i den absolut tunge ende af skalaen, er der dog stadig et godt stykke vej til rekorden. Den indehaves af en dreng på 10,2 kilo, der i 1955 blev født af den italienske kvinde Carmelina Fedele i byen Aversa.
Den kvinde Anna Haining Bates, der med en højde på 242 centimeter var en af de højeste kvinder, som nogensinde har levet, fødte i 1878 en dreng som også vejede omkring de 10 kilo og havde en længde på 71 centimeter. Drengen overlevede dog kun i 11 timer.
Til sammenligning vejer nyfødte i gennemsnit cirka 3,5 kilo og har en længde på 51-52 centimeter.