Salget af hunde- og kattekød stiger i Vietnam og Cambodia efter læger er begyndt at anbefale kødet som en kur mod coronavirussen covid-19.
Lægernes anbefalinger om, at hunde- og kattekødet "hjælper med at bekæmpe" covid-19 sker på trods af, at andre lande i den sydøstasiatiske region forsøger netop at reducere salget og forbruget af levende dyr, rapporterer The Sun.
Blandt andet tilbydes hunde og katte som menneskespise leveret til døren via apps.
- De sanitære forhold, der er forbundet med handel med katte- og hundekød, kombineret med forureningsrisikoen ved at have så mange forskellige dyrearter buret inde og slagtet ved siden af hinanden, udgør den perfekte yngleplads for nye og dødbringende sygdomme som covid-19, siger Kathrine Polak til The Sun.
Hun er veterinær i den globale dyrevelfærdsorganisation Four Paws, som har base i Wien i Østrig, og kalder handlen med hunde- og kattekød for "ticking time bombs":
- Den ukontrollerede handel og markeder med levende dyr i Sydøstasien er tikkende bomber.
- Hvis regeringerne ikke handler nu og lukker disse grusomme markeder, kan den næste globale pandemi muligvis stamme i Vietnam, Cambodja eller Indonesien, slår Kathrine Polak fast.
Ifølge The Sun udtaler en kødsælger i Cambodia, at det er en almindelig opfattelse, at "hundekød er godt for helbredet" og hjælper mod sygdomme som covid-19.
Den kinesiske storby i provinsen Guangdong har netop forbudt handel med hunde- og kattekød i kølvandet på udbruddet med coronavirus.
Styret i byen, som har omkring 12 millioner indbyggere, har ganske simpelt forbudt produktion og forbrug af kødet.
Det antages af corona-pandemien har sit udspring i et marked i den kinesiske millionby Wuhan, hvor der blandt andet blev solgt kyllinger, grævlinger, bambusrotter, pindsvin og slanger - ofte slagtet foran kunderne.
Kathrine Polak. (Foto: Four Paws)