De riges børn vokser op i ghettoer, hvor børn og forældre har den samme økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund som dem selv - og de fattiges børn ender som rosset uden positive forbilleder i klasseværelset.

Sådan lyder den alarmerende advarsel fra en af landets førende skoleforskere, professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet. Advarslen falder på baggrund af en ny analyse, der kortlægger forældrenes indkomster i gennemsnit for hver eneste af landets 1.862 folke- og privatskoler.

Analysen, der er foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, afslører kæmpe forskelle i den økonomiske ballast, landets skoleelever har med i bagagen hjemmefra.

I den katolske privatskole Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte Kommune, er forældrenes indkomst i gennemsnit pr. husstand godt 1,5 millioner kroner. Det er landets højeste gennemsnits-indkomst.

Til sammenligning har forældrene på Tybjerg Privatskole i Herlufmagle på Vestsjælland landets laveste indkomster. Her tjener forældre målt pr. husstand i gennemsnit kun 80.000 kroner.

I gennemsnit kommer de danske skoleelever fra familier med en husstandsindkomst på 653.000 kroner, hvis de går i folkeskolen, og 737.000 kroner, hvis de går på privatskole.

- Jeg ville personligt nødig have børn gående på en fattig skole, når der er en rigmandsskole i nærheden, fordi jeg ville have fornemmelsen af, at mine børn gik på b-skolen, siger Niels Egelund, der er en del af Undervisningsministeriets Skoleråd, der overvåger kvaliteten i landets folkeskoler.

Børns baggrund har ikke bare stor betydning for det enkelte barns muligheder for at klare sig godt i skolen, det påvirker også børns forståelse af hinanden, hvis de ikke møder både høj og lav i skolen, påpeger Niels Egelund:

- I forhold til sammenhængskraften i samfundet ville det optimale være, hvis skolerne rummede den bredde, der er i befolkningen, fordi det gør, at professorens og direktørens søn går sammen med de ufaglærtes børn. Således at man lærer, at mennesker er forskellige, siger han.

Er der på landsplan stor forskel på forældrenes indkomst, viser kortlægningen også, at der trods små afstande mellem flere skoler - nogle steder kun et par hundrede meter - er en tendens til, at forældrene klumper sig sammen med mennesker, der ligner dem selv.

· I hver femte af landets kommuner er forskellen i indkomst fra den ene skoles forældre til den anden skoles forældre helt op til mere end en halv million kroner.

· I totredjedele af landets kommuner er forskellen i indkomst fra den ene skoles forældre til den anden skoles forældre helt op til mere end en kvart million kroner.

I Vanløse i København er der kun 95 meter mellem Kirkebjerg Skole og Jinnah International School.

Trods den korte afstand er børnene på Kirkebjerg Skole begunstiget med, at forældrenes bruttoindkomster er 400.000 kroner højere, end forældrene på naboskolens er.

Og i Randers ligger folkeskolen Hadstenvejens Skole kun 200 meter fra naboskolen, privatskolen Randers Realskole, hvor forældrenes samlede indkomst i gennemsnit er 425.000 kroner højere end forældrenes på Hadstenvejens Skole er.

Skoleleder på Hadstenvejens Skole Thomas Kold erkender, at eleverne på skolen vokser op i en anden verden end eleverne på Randers Realskole:

- Vi har alt lige fra børn af prostituerede til børn af præster. Vi er meget blandede, hvor man er mere ens på en privatskole. Eleverne på Randers Realskole ville nok få et kulturelt chok, hvis de kom over til os, fordi det er så anderledes her. Men jeg tror på en eller anden måde, at vores børn ville være mere demokratisk indstillede, end børnene er på realskolen, siger han.

På Randers Realskole nedtoner skolebestyrer Karsten Pedersen dog forskellen til Hadsundvejens Skole.

Det er som at sammenligne æbler og pærer, fordi privatskolen optager elever fra hele oplandet, mens folkeskolens elever primært kommer fra nærområdet, typisk arbejderfamilier, som bor i lejeboliger, påpeger han.

Kilde: Ugebrevet A4