Scor løs: Sådan netdater du med succes
Du er måske allerede på - eller også er du igang med at oprette en datingprofil. Her får du råd til, hvordan du gør det til et 12-tal.
Maria Bendix Olsen
Opsat hår, ekstra spændte muskler, offensiv på mailen eller bare stille og naturlig? Femina og Forbrugerrådet har samlet en række råd til, hvordan man netdater til et 12-tal. Få rådene her, så du får sjove oplevelser både bag computeren, og når I senere skal mødes.
Brug din fornuft. Skriver netdateren for eksempel kun til dig i arbejdstiden, så kan det betyde, at han allerede har en kæreste og derfor ikke kan skrive til dig om aftenen. Det kan selvfølgelig også - i teorien - være, at personen ikke har en computer derhjemme. Foto: Colourbox
Når I har aftalt at mødes, så gør det på neutral grund. Det kan for eksempel være på en café. Så kan du hurtigt forlade daten igen, hvis du har en dårlig mavefornemmelse, lyder Femina råd. Foto: Colourbox
Men hvis hun ikke vil mødes? Det kan være et advarselstegn, hvis den, du skriver med, hele tiden udskyder at mødes. Foto: Colourbox
Måske har hun lovet for meget med profilnavnet "Hotlove" og føler ikke, at hun kan leve op til det. Eller måske er hun allerede i et forhold og ønsker reelt ikke at mødes. Foto: Colourbox
Før du overhoved trykker "opret" på din datingprofil, så skal du tjekke vilkårene godt og grundigt, så du ved, hvad du binder dig til, og hvordan du kan komme ud af aftalen igen. Sådan lyder rådet fra Forbrugerrådet. Foto: Colourbox
Forbrugerrådet understreger også, at man skal være opmærksom på, om du afgiver rettighederne til de billeder, du uploader på din profil. Du kan risikere, at der står i aftalevilkårene, at datingsitet må bruge billederne i deres markedsføring. Og så er det jo ikke så fedt, hvis du har lagt nøgenbilleder eller skøre feriebilleder ud af dig selv. Foto: Colourbox
Se næste billeder