Det kan være ufatteligt overvældende at holde sig opdateret på det nyeste og mest spændende inden for mode. Der er så mange kilder at gå til, og det er ikke altid til at finde ud af, hvem der har fat i den lange ende, og hvem der kommer til at tage fejl om de store, nye trends inden for mode. Det er selvfølgelig også vigtigt at tage sin egen smag med i tankerne, som man måtte have om mode. Den vigtigste huskeregel ved mode er nemlig, at det handler om at udtrykke sig selv. Foretrækker du eksempelvis bukser, men er nederdele på højeste mode, så hold fast i dine bukser.
Det første og bedste tip: Find din egen stil
Der bliver selvfølgelig spurgt om en del her. Det at finde sin egen stil kan tage et helt liv, og det er også absolut en løbende proces for mange mennesker. Som vi bliver ældre, ændrer vores stil sig stille og roligt. Dette kan både betyde, at vi opdager nye trends, som vi holder mere af end andre, og at vi ganske enkelt endelig føler os modne nok til at prøve en stil, som vi altid har været nysgerrige på at forsøge. Den anden vej rundt kan vi også føle os for gamle til visse trends. Eksempelvis ternede nederdele, der minder om skoleuniformer, kan skabe for ”ungt” et look til mange voksne kvinders smag.
Men det skal jo ikke alt sammen afhænge af begrænsninger, hverken når det kommer til alder, tøjstørrelse eller andre faktorer. Det bedste, du kan gøre for at give dig selv selvtilliden til at finde din egen stil, er ganske enkelt at lade dig selv følge efter de trends, som virkelig fanger dit øje. Holder du af skarpe farver, eller foretrækker du rent sort-hvid? Gør gængse trends til en del af din garderobe ved at fravælge de trends, der ikke tiltaler dig eller vækker din inspiration eller interesse, og fokusér i stedet på de trends, der gør dig oprigtigt glad.
Søg inspiration hos mennesker, du deler stil med
Hvis du er helt nyligt interesseret i at opgradere og opdatere din stil, så menes der med ”din stil” din ideelle stil, altså hvor du gerne vil have din garderobe hen, ikke hvor den er lige nu. Du kan absolut finde professionelles meninger, men du kan lige så vel spørge ligesindede. Til de professionelle meninger kan du søge mod hjemmesider såsom Trendmagasinet.dk, som nok skal inspirere dig, både hvad angår mode, bolig og livsstil. Foretrækker du en mere ligesindet kilde, kan du finde flere inspirationskilder ved at tilgå de sociale medier.
Sociale medier, der er fokuseret omkring billeder, såsom Instagram og Pinterest, kan være en fantastisk kilde til inspiration til tøj. Her er op til flere forskellige personer at drage inspiration fra, ligegyldigt hvilken personlig stil du har. Der er også flere mennesker at følge på eksempelvis Instagram, som fokuserer meget på genbrug, så dette er et godt alternativ til dig, der holder af genbrug. Selvom mange brands er begyndt at fokusere meget mere på at blive miljøvenlige, er genbrug altid det bedste sted at starte – i stedet for at investere i helt nyt, miljøvenligt tøj.