Der var lidt mere drama end planlagt, da en scene skulle indspilles til et afsnit af successerien ”White Lotus”. En af skuespillerne blev nemlig bidt af en slange og måtte behandles på hospitalet.
Det afslører Walton Goggins i et interview i talkshowet ”Jimmy Kimmel Live”. Han spiller den ulykkelige turist Rick Hatchett i serien, og det var ham, der kom lidt for på et krybdyr under optagelserne i Thailand.
– Jeg er panisk angst for slanger. Det er ikke bare en fobi, det er som om, der er noget genetisk galt med mig, afslørede skuespilleren.
Scenen foregik i et slags slangereservat, hvor Goggins karakter skulle åbne et terrarie og slippe slangerne fri. Men da han ville trække en let genstridig slange ud, bed den ham.
– Jeg ville ønske, jeg havde reageret helt cool. Men jeg skreg bage: ”Åh gud, jeg er blevet bidt af en slange”, lød det fra skuespilleren, som fik behandling på settet og kunne fortsætte indspilningen.
Dagen efter foreslog en af producenterne dog, at tog en tur på hospitalet. Og så brød panikken ud.
– Hvorfor? Du sagde jo, den ikke var farlig. Skal jeg dø en langsom død, råbte han.
Goggins valgte dog at følge rådet. På hospitalet fik han en forebyggende indsprøjtning – og han lever henldigis endnu…