- Nej, sikke en fin lille vase. Den vil passe i vores nyrenoverede toilet i kælderen, tænkte Mary Lawler fra Suffolk i England, da hun var på et loppemarked for et års tid siden.
Vasen, som egentligt var en slags vase i vasen, blev også brugt som dørstopper ud til altanen. Den 22-årige café-ansatte havde ellers aftalt med sin mor, at de højst måtte give 5 Pund for ting på loppemarkedet, men den her kostede hele 8,50 Pund.
For et stykke tid siden, så Mary Lawler en gensudsendelse af det populære engelske "Antiques Roadshow" på BBC, og her havde en ekspert med det danskklingende navn Lars Tharp vurderet en lignende - faktisk prik den samme vase, som Mary Lawler havde købt, til mellem 5 og 10.000 Pund. Det var nemlig en fin kinesisk tingest fra Ming-dynastiets tid.
Mary Lawler med sin vase, som indbragte en god sjat penge.
Foto: Lockdales Auctioneers
Hun ringede straks til sin mor, da hun havde set udsendelsen, og mor rådede datteren til at tage på en auktion med den. Og det gjorde Mary. Lockdales Auctioneers i Ipswich kunne bekræfte, at den var noget mere værd end de 8,50 Pund. Og det var rigtigt, for den blev solgt for 4.195 Pund (36.000 kroner).
Mary har nu penge til at sætte sin gamle VW Golf i stand.